23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Frovin Døre & Vinduer, Krifa og Miljø- og Fødevareministeriet
Frovin Døre & Vinduer

Kenneth Witte er pr. 1. oktober 2016 tiltrådt som ekstern salgskonsulent hos Frovin Vinduer & Døre, der leverer specialfremstillede løsninger til ældre og bevaringsværdige bygninger.

Hans primære arbejdsopgaver kommer blandt andet til at indeholde salg og præsentation af Frovins produkter samt pleje og rådgivning af kunder.

42-årige Kenneth Witte kommer senest fra en stilling hos cement- og betonproducenten Fosroc, hvor han har arbejdet som sales & specification manager for Danmark og de nordiske lande. Kenneth Witte har været i byggebranchen de sidste 20 år og har et bredt kendskab til markedets aktører.

Krifa

A-kassekonsulent hos Krifa Pia Kærgaard Nielsen fylder 40 år i morgen den 1. november.

Siden 2009 har Pia Kærgaard Nielsen været i Krifa, hvor hun er uddannet kontorassistent. Efter endt uddannelse har hun i nogle år arbejdet som kundekonsulent i Kontaktcentret, men er nu a-kassekonsulent i Krifas A-kassecenter Aarhus.

Hendes primære opgaver er at servicere medlemmer om ledighed, dagpengeret og udbetaling af dagpenge.

Miljø- og Fødevare- ministeriet

Regeringen vil sætte skub i den cirkulære økonomi og præsenterer i dag et nyt Advisory Board bestående af 12 erhvervsledere med Flemming Besenbacher fra Carlsberg som formand.

Advisory Boardet skal inden sommeren 2017 give regeringen anbefalinger til, hvordan den kan understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi og dermed bidrage til bedre recirkulering af materialer og øget genanvendelse, hvilket kan styrke væksten og give gevinster for miljø og klimaet.

De 12 medlemmerne i det nye Advisory Board er ledere i både store og mindre danske virksomheder, som skal mødes fire gange i 2016 og 2017.

De 12 medlemmer er:

• Flemming Besenbacher (formand), bestyrelsesformand, Carlsberg A/S og Carlsbergfondet

• Anders Byriel, CEO, Kvadrat

• Christian B. S. Christensen, CEO, Solum Gruppen

• Franz Cuculiza, CEO, Aage Vestergaard

• Matias Møl Dalsgaard, CEO GoMore

•Pernille Blach Hansen, Senior Director for Environmental Product Innovation, LEGO

• Aja Guldhammer Henderson, CEO, Reshopper

• Kasper Guldager Jensen, CEO GXN

• Mik Kristensen, CEO, Nykredit Leasing

• Martin Petersen, CEO, EcoXpac

• Jais Valeur, CEO, Danish Crown.

• Jeanett Vikkelsøe, CCO/CSO, Marius Pedersen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125