23948sdkhjf

Cowi samler engelske aktiviteter

To datterselskaber inden for broer og tunneler samles i et selskab og skifter navn som led i investeringsstrategi
Til nytår samler den danske rådgivningskoncern Cowi alle sine britiske aktiviteter, der samtidig skifter navn til Cowi.

De to datterselskaber, broingeniørerne Flint & Neill og tunnelselskabet Donaldson Associates rebrandes til Cowi og slås sammen i et selskab, og samtidig opruster Cowi sine aktiviteter inden for marine konstruktioner. Dermed er alle aktiviteter inden for broer, tunneler og marine konstruktioner nu under samme navn.

"Det er et godt og fremadrettet skridt. Med alle kompetencer under et brand kan vi tilbyde vores kunder en samlet ekspertrådgivning inden for mange forskellige discipliner, hvilket kræves af de fleste omfattende og komplekse infrastrukturprojekter. Med et fælles brand har vi direkte adgang til Cowis globale forretning, og potentialet vokser betydeligt", siger Lars Hauge, der er regional vice president for bro, tunnel og marinekonstruktioner i Cowi.

Afspejler strategi

Sammenlægningen og de nye navne skal afspejle Cowis investeringsstrategi med fokus på vækst i Storbritannien og øget fokus på rådgivning og design af blandt andet havneanlæg, offshore vindmølle fundamenter og kystsikring.

Både David MacKenzie, der er adm. direktør for Flint & Neill, og adm. direktør Andy Sloan fra Donaldson Associates ser fordele og muligheder ved at stå side om side under samme brand i den nyetablerede organisation.

"Vi får adgang til en større pulje af kompetencer og kan derfor levere et større udvalg af ekspertydelser baseret på den tekniske ekspertise og ressourcer, som Cowi har globalt", udtaler Andy Sloan i en pressemeddelelse.

Stærk passion

David MacKenzie mener, at begge virksomheder er drevet af en stærk passion og innovation. Han ser frem til at tage det med videre i den nye organisation, hvor de to virksomheder ydermere vil få stor gavn af et tæt samarbejde på tværs af specialistkompetencer.

"Som ét Cowi kan vi arbejde mere effektivt og tilbyde mere til kunderne. Vores beslutning om at fusionere til Cowi er en del af den overordnede strategi, og samlet forventer vi en endnu mere innovativ og global organisation men stort vækstpotentiale", udtaler David MacKenzie

I Storbritannien har Cowi kontorer i London, Bristol, Derby, Uttoxeter, Glasgow og York. Kontoret i Hong Kong vil forsat blive ledet fra Storbritannien.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282