Modul- og pavillonbyggeri forøger levetid
Ajos udvider med skure, moduler og pavilloner. Firmaet tager markedsandele og markedet vokser. Pavillon- og modulbyggeri har længere tidshorisont end tidligere, og har bredere formål - herunder også i forbindelse med nedrivningsopgaver
"Dét er noget af baggrunden for, at vi har øget vores udlejningsflåde med mere end 35 procent over de seneste to et halvt år. En anden del af årsagen er, at vi, som søsterselskab til Scandi Byg, har nogle af markedets bedste skure, moduler og pavilloner til rådighed. De er produceret, ikke alene efter danske regler, men også efter danske forventninger til kvalitet og fremsynethed. Ajos forbedrer hele tiden enhederne med den nyeste teknologi og komfort. Derfor er de på niveau med BR15 og det kommende bygningsreglement BR20. Det betydet blandt andet, at modulerne har en meget høj standard for indeklima, miljøforhold og belysning samt den tilhørende styring, siger adm. direktør Ole Wamsler.
Stort knowhow
"Én ting er selve modulerne og pavillonerne, men dér, hvor Ajos virkelig adskiller sig, er på vores mangeårige knowhow, vores tilbehør og veludviklede servicekoncept. Med den tætte tilknytning til Scandi Byg, der bygger skure, moduler og pavilloner i Danmark, sidder Ajos i en unik position, hvor der er nem adgang til meget stor ekspertise".
"Hele koncernen udstråler i alle led kvalitet, sikkerhed og ordentlighed. I øjeblikket ligger 40 procent af vores omsætning inden for skure, moduler og pavilloner i bygge- og anlægssektoren, mens resten af omsætningen genereres hos kunder i det offentlige samt industri-, produktions- og servicesektoren. Det er et omsætningsmix, som vores kunder har stor glæde af, da vi mødes af meget forskelligartede behov og derved har opbygget en række løsninger og kompetencer, der kommer alle vores kunder til gode".
"Det er klart, at vi inden for pavillonbyggeri sætter overliggeren rigtig højt, og det betyder samtidig, at den høje kvalitet drypper på modul- og skurfaciliteterne til bygge- og anlægsbranchen. Og har velfærdsfaciliteterne på byggepladsen en høj kvalitet, er det med til at øge kundens effektivitet, kvalitet og sikkerhed på arbejdspladsen. Det smitter simpelthen af på medarbejdernes grundighed, hvis de har gode mandskabsfaciliteter", siger Ole Wamsler.
Flere skure
Samtidig med at flåden af pavilloner er øget med tæt ved 30 procent, er antallet af mandskabsskure øget tilsvarende, mens antallet af kontormoduler til bygge- og anlægssektoren er øget med cirka 20 procent.
Forøgelsen har sammen med udskiftningspolitikken ført til, at Ajos har en meget ung flåde af pavilloner, skure og moduler. Det betyder, at en rigtig stor del af Ajos’ materiel er produceret, så det lever op til de nyeste krav og ønsker fra kunderne til f.eks. vandbåret gulvvarme, klimastyring og optimalt indeklima.
Sigh