23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Ingen gratis omgang i dansk politik

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget i går vil historisk set formentlig blot føje til rækken af andre åbningstaler uden at gøre særlig væsen af sig. Men det er faktisk synd. Der er rigtigt gode pointer i talen i forhold til den politiske vision for velfærdssamfundet.

Der er stadig noget, der kan gøres bedre. Statsministeren siger det selv meget klart: "Vi har et stærkt grundlag at bygge på. Det forpligter. Det er nu, vi rettidigt kan gennemføre små forandringer. Og opnå store forbedringer".

Statsministeren henviser naturligvis til sin helhedsplan - 2025-planen - som på mange områder giver fornuftige bud på, hvordan vækst og udvikling skal drive samfundet til nye højder, når det gælder fordeling af goderne og forbedring af velfærden.

Det der adskiller dette års åbningstale fra andre er netop referencen til 2025-planen. En helstøbt plan, som de politiske partier nu kan spejle deres egne visioner i. Selvom dele af pressen og flere af de politiske partier forsøger at gøre det hele til et spørgsmål om topskattelettelser, så er det en helt anden og vidtfavnende vision, der præger 2025-planen.

Det er en plan med muligheder og forpligtelser. Det er en plan, som tager konstruktivt fat på en lang række af de opgaver, som skal løses, hvis vi skal udbygge velfærdssamfundet. Og det er en realistisk plan med forslag til finansiering

For som statsministeren siger: "Der findes ingen gratis omgang."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094