23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Det haster at få de unge til byggeriet

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det er et rigtig godt initiativ Dansk Byggeri har sat i værk for at øge de unges interesse for at tage en erhvervsuddannelse.

Dansk Byggeri vil med en såkaldt virksomhedsbank gøre mødet mellem virksomhederne og skolerne lettere, mere systematisk og med øget fokus på lokalområdet. Det er en god idé og den eneste sten i skoen er faktisk, at virksomhedsbanken først er klar til start i foråret 2017.

For det haster i den grad at få fat i de unge, så virksomhederne om tre-fire år kan drage nytte af de nye svende. Når det haster, så er det fordi der ifølge skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening vil mangle 60.000 faglærte, heraf 14.000 i bygge- og anlægsbranchen i 2025.

Finanskrisen slog benene væk under mange virksomheder i branchen og de der klamrede sig fast og overlevede, magtede ikke at uddanne lærlinge i et omfang, så man kunne have undgået den voldsomme mangel på kompetent faglært arbejdskraft.

Oven i det, så står branchen tilsyneladende med et imageproblem.

Ifølge brandingekspert Anette Maria Christensen skyldes branchens imageproblem primært virksomhedernes manglende profilering, et opdelt mediebillede og fagorganisationernes manglende tilskyndelse til virksomhedsbranding.

På godt dansk betyder det, at virksomhederne skal ud at gøre sig lækre over for de unge mennesker. Og hellere i dag end i morgen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.439