De ansatte i staten må have været gode til at slukke lyset efter sig og skrue ned for varmen. Siden 2006 er det nemlig lykkes at reducere energiforbruget med 10,4 procent.
Det viser den nyeste opgørelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har opgjort, hvor meget staten har reduceret sit energiforbrug fra 2006 til 2015. Opgørelsen er et led i målet om at energieffektivisere statens institutioner. Dermed er der ikke lang vej igen, hvis målet om at staten i 2020 skal nå en besparelse på 14 procent i forhold til 2006.