Rådgivningsvirksomheden Niras har ansat nye medarbejdere.
Morten Bo Bojesen, 51 år, er ansat som projektingeniør. Han kommer fra en stilling hos elteknik-grossisten Schneider Electric, hvor han stod for support, programmering og rådgivning i forbindelse med intelligente bygningsinstallationer (IBI). I sit tidligere virke har Morten Bo Bojesen også arbejdet med elinstallationer i arktiske områder og var udstationeret i Grønland, da vandkraftværket Buksefjordværket blev taget i brug.
I sin nye stilling hos Niras skal Morten Bo Bojesen projektere elinstallationer med fokus på automatik- og CTS-anlæg.
Han er netop blevet tilknyttet projektet med at renovere Hotel Neptun i København samt andre projekter for medicinalkoncernen Novo Nordisk.
Jesper Henry Bondesen, 40 år, er ansat som projektmedarbejder hos Niras’ afdeling i Esbjerg. Han er nyuddannet bygningskonstruktør fra Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg og har desuden en uddannelse som murer. Jesper Henry Bondesens første opgave hos Niras bliver et lokal projekt på 10. klasse-tilbuddet Studie 10 i Esbjerg, der skal have nye vandinstallationer.
Torben Rasmussen er udnævnt til afdelingsleder for fagområdet Industrikonstruktioner i division Energi & Industri hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe. Han er uddannet civilingeniør og har 15 års erfaring inden for projektering og projektledelse inden for tunge industrikonstruktioner i stål og beton samt koordinering af større projekter med mange parter. Torben Rasmussen har stor erfaring fra internationale projekter og vil forsat være divisionens outsourcing manager.
I sin nye stilling kommer Torben Rasmusen til at spille en større rolle i den strategiske udvikling af industriområdet, men vil samtidig fungere som projektleder på en række større projekter.
Juul Frost ArkitekterPhilip Krog, arkitekt MAA, er udnævnt til associeret partner i arkitektvirksomheden Juul Frost Arkitekter.
Philip Krog har været ansat i virksomheden siden 2012 og arbejdet primært med udvikling af boligprojekter. Desuden er han med til at udvikle Juul Frost Arkitekters svenske platform.