23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Lyngholm og JFP
Lyngholm

Kloakvirksomheden Lyngholm i Hvidovre har ansat nye medarbejdere

Jan Ritzau, 50 år, er ansat i Lyngholm TV-Inspektion, som blandt andet udfører tv-inspektion af kloaksystemer, rørlagte vandløb og bronzestatuer. Jan Ritzau kommer senest fra en stilling i Københavns Lufthavn, hvor han gennem ni år har arbejdet med sikkerhed. Jan Ritzau bor i Brøndby Strand og har tidligere - fra 1996 til 2007 - været holdleder for Superliga-truppen i Brøndby IF. I sin fritid ser han fodbold fra tilskuerbænken, hvor Brøndby IF stadig er favoritten. Jan Ritzau er også med i den fredelige motorcykelklub MC Sneglene, hvor han hvert år er med til at samle penge ind for Foreningen Cancerramte Børn.

Kristian Staberg, 53 år, fra Hvidovre er også ansat i Lyngholm TV-Inspektion. Det er tredje gang, at Kristian Staberg vender tilbage til Lyngholm, hvor han sammenlagt har været ansat i14 år og arbejdet med kloakservice.

Kristian Staberg er oprindelig uddannet maskinarbejder. I de perioder, hvor han ikke har arbejdet hos Lyngholm, har han været eksportchauffør og kørt i hele Europa. Kristian Staberg bor i Hvidovre, hvor han også spiller oldboys fodbold i Hvidovre IF.

Jan Ritzau og Kristian Stabjerg skal i de første tre måneder af deres ansættelse køre med en certificeret TV-operatør. Herefter skal de deltage i og bestå et kursus hos Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK) for at blive certificeret TV-operatør.

Anders Kristensen, René Köditz, Kristina Kristensen, Martin Pedersen og Morten Meyer er ansat som rørlæggere i Lyngholm Kloak-Renovering. De bliver alle ansvarlige for de pladser, de er ude på, og skal også stå for kvalitetssikring og vedligeholdelse af maskiner.

JFP

Byggeentreprenørvirksomheden JFP har ansat nye medarbejdere

Jan Mahler er ansat som projektchef på kontoret i København, hvor han i begyndelsen er med til at regne tilbud, men senere vil få det overordnede ansvar for at projekterne gennemføres.

Han har været i byggebranchen siden 1994, hvor han var projektleder hos EBK Haus GmbH i Berlin. Senere har han blandt andet været projektleder og divisionschef hos E. Pihl & Søn A.S og sektionschef hos B. Nygaard Sørensen A/S. Jan Mahler er uddannet bygningsingeniør med en håndværksmæssig baggrund som murer.

Jette Dahl er ansat som projektleder på kontoret i København. Her skal hun blandt andet fungere som projektleder i forhold til for det indvendige aptering på byggepladsen ved Tølløse Plejecenter og samtidig fungere som sikkerhedskoordinator på pladsen.

Jette Dahl kommer fra et job som kvalitets- og arbejdsmiljøleder og delvis projektleder hos Strømberg & Sahl. Hun er uddannet teknisk assistent og sikkerhedskoordinator.

Jacob Vestergård er ansat som kalkulatør på kontoret i Herning, hvor JFP har sin afdeling for indkøb og kalkulation. Jacob Vestergård er uddannet tømrer og ingeniør og har cirka 15 års erfaring fra byggebranchen. Dog har han de seneste tre år været selvstændig minkavler.

Hos JFP kommer Jacob Vestergård til at prissætte og således forsøge at vinde byggeopgaver til huset.

Loui Hussak er ansat som byggeleder på kontoret i København, hvor han blandt andet bliver tilknyttet byggepladsen Valby maskinfabrik P2, hvor han skal arbejde med gasbetonentreprise, elevator/liftentreprise, køkkener og hårde hvidevareentreprise og malerentreprise, ligesom han bliver byggepladsansvarlig.

Loui Hussak har netop afsluttet sin uddannelse, som byggekoordinator på KEA, efter to års uddannelse og et praktikforløb hos JFP Sjælland, med tilknytning til Valby maskinfabrik P2.

Tine Rix er ansat som kvalitetssikringsleder på kontoret i København og får således det kvalitetsmæssige ansvar for alle byggepladser i øst.

Tine Rix har arbejdet som teknisk konsulent i Ajour System, og var tidligere ansat hos Enemærke & Pedersen, hvor hun blandt andet var ansvarlig for ks’en på alle byggerier.

Hos JFP får hun ansvaret for kvalitetsstyring og styring af D&V-dokumentation. Overordnet ks-ansvarlig for alle byggerier i øst, vedr. opsætning af Ajour, opfølgning & undervisning, intern ks-gennemgang af JFP og UE-materiale, afslutning og lignende.

Brian Jeanty Jensen ansat som projektleder på kontoret i København, hvor han bliver tilknyttet byggepladsen ved Valby Maskinfabrik P2.

Brian Jeanty Jensen kommer fra et job som byggeleder og efterfølgende projektleder hos B. Nygaard Sørensen. Han er uddannet tømrer og konstruktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113