23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra KPK Døre & Vinduer, Intego, Holbæk Kommune og NCC Property Development
KPK Døre & Vinduer

Peter Bechmann, 35 år, Thisted, er pr. 8. august tiltrådt som ny salgschef for vinduesproducenten KPK Døre & Vinduer i Nykøbing Mors, hvor han har det overordnede ansvar for salgsafdelingen.

Peter Bechmann blev uddannet VVS-, tag- og facademontør i 2001 og har siden både arbejdet som salgschef i forskellige virksomheder og taget flere lederuddannelser - heraf en AU i ledelse. Peter kommer fra en stilling i Sanistål som salgschef for Region Nordjylland.

Intego

Teknikentreprenøren Intego har ansat nye medarbejdere.

Mikael K. Clemensen er pr. 1. september ansat som teknisk serviceleder inden for marine og offshore hos Intego i Esbjerg. Mikael K. Clemensen har flere års erfaring fra branchen og kommer senest fra en stilling som overmontør hos Lindpro.

Lars Høgh Nielsen er pr. 1. september ansat som serviceleder inden for El-teknisk installation & service hos Intego i Karlslunde.

Han kommer senest fra en stilling som serviceleder hos Lindpro, hvor han blandt andet var ansvarlig for montører, lærlinge og en lang række service- og entreprisekunder. Lars Høgh Nielsen har opnået solid ledelseserfaring og stort branchekendskab gennem sine mange års erfaring på området.

Holbæk Kommune

John Harpøth, tømrermester og 1. viceborgmester (DF) i Holbæk Byråd, fylder 60 år i dag. Han er gårdmandssøn, men gik i lære som tømrer og har siden 1978 været selvstændig tømrermester og desuden haft opgaver som rådgiver for andelsboligforeninger.

John Harpøth indledte sin politiske karriere i 2002 som medlem af den daværende Tølløse Kommunalbestyrelse. I forbindelse med strukturreformen, hvor Tølløse kom til at indgå i den nye, større Holbæk Kommune, blev John Harpøth medlem af det nye byråd. Her har han de seneste to valgperioder været formand for klima- og miljøudvalget. Desuden er han 1. viceborgmester og næsformand i det fælleskommunale affalds- og kraftvarmeselskab Kara/Noveren I/S.

Uden for det kommunalpolitiske arbejdet er John Harpøth medlem af bestyrelsen for St. Merløse Vandværk.

Trods sine mange erhvervsmæssige og politiske gøremål tager John Harpøth sig også tid til sin interesse for veteranbiler og -motorcykler. Desuden bliver ind imellem til en tur med vennerne på en nutidig motorcykel. ligesom der bliver brugt tid på at passe hus og have.

NCC Property Development

Rene Friis Nielsen, 37 år, er ansat som projektudviklingskonsulent hos ejendomsudviklingsselskabet NCC Property Development. Han har en kandidatgrad i statskundskab fra Syddansk Univerisitet i 2007 og kommer senest fra en stilling som senior development manager i detailhandelskoncernen Dansk Supermarked.

Tidligere har Rene Friis Nielsen arbejdet med projektudvikling hos detailkæderne Coop og Lidl.

I sin nye stilling hos NCC Property Development skal han med base på hovedkontoret i Søborg medvirke til at styrke udviklingen af erhvervsprojekter i Østdanmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157