23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Renovering sætter kompetencer i spil

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Det er altid rart at få et fagligt skulderklap. Ikke mindst fordi netop anerkendelse blandt fagfæller tager udgangspunkt i fælles referencerammer.

Sådan er det også med Renover prisen, som blev uddelt i går. Det er et formidabelt fagligt skulderklap.

Derudover er prisen en hæder til samarbejde, tværfaglighed og inddragelse ud fra en erkendelse af, at renovering af bygninger er et fælles ansvar og vedrører os alle. Derfor er det hele projektet, som honoreres med Renover prisen, og vinderne er således alle dem, som har været med til at realisere det, og alle dem, som bruger det. På den måde er prisen også en understregning af, at et godt renoveringsprojekt er et projekt, hvor man formår at få det optimale ud af alle kompetencer og interesser.

Når man dertil lægger, at bygningsrenovering faktisk udgør op mod halvdelen af omsætningen i byggesektoren og giver beskæftigelse til mere end 100.000 mennesker og samtidig efterlader sig markante spor i bybilledet, så er Renover prisen også vigtig i forhold til at udsende et signal til omverdenen om den nødvendige vedligeholdelse af den del af samfundskapitalen, som bygninger repræsenterer.

I år har 170 renoveringsprojekter dystet om Renover prisen. Og selvom der i sagens natur kun kan være én hovedvinder, så er alle projekterne et udtryk for, hvor vigtigt det er, at vi renoverer vores eksisterende bygningsmasse med omtanke.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.134|