Ajos A/S er egentlig et gammelt maskin-, materielforsynings- og distribueringsselskab for det store entreprenørfirma MT Højgaard. Men der er sket en stor udvikling i virksomheden, der i dag har 60-65 procent af sin udlejningskapacitet udenfor entreprenørkoncernen, det vil sige til eksterne kunder.
Og den trend skal fortsætte, og det skal ske med Ole Wamsler i hovedrollen som facilitator for en udvikling hen imod nye kundesegmenter og udviklingen af nye og effektive styringssystemer, der gør virksomheden attraktiv for både kunder og medarbejdere.