Sociale kløfter i de store byer bliver bredere
Vi skal ikke forfalde til slumromantik men give et nøgternt og byggefagligt indspark til debatten om den socialt blandede by, som i disse år er i fare, siger Arkitektforeningens formand Jesper Pagh
2
Billeder
København er i fare for at knække midt over i rig og fattig, hvis ikke fagfolk og politikere går sammen om at sikre værdien af en blandet by, mener Arkitektforeningen. (Foto: Colourbox)
Der sker ifølge foreningens formand, Jesper Pagh, i erkendelse af, at København i disse år oplever en befolkningstilgang på 100.000 mennesker frem mod 2027. Selvom der bliver bygget på mange tusinde af nye kvadratmeter, skal den eksisterende by stadig absorbere 8.000-10.000 nye borgere.
Jesper Pagh stiller sig derfor spørgende overfor, hvorfor kommunen har fremsat klare mål for cykelparkeringstilfredshed men undladt at komme med konkrete løsninger på, hvordan man sikrer, at København bliver en by for alle.
Ikke slumromantik
Vi skal passe på ikke at drukne i enkeltsager, hvor det bliver for let at miste overblikket. Jeg er ikke ude efter de enkelte developere - ellers var der jo ikke byudvikling og gode projekter - men jeg er bekymret for, at man fokuserer for meget på nogle overfladiske mål. Det er ikke løsninger på de udfordringer, vi har med en by, der er ved at knække over i rig og fattig. Vi står overfor en landsdækkende udfordring”, siger Jesper Pagh til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han advarer mod at forfalde til ren slumromantik, for København er de seneste 20 år blevet en væsentligt bedre by at leve i.
”Men det er også blevet en markant dyrere by”, siger han, og understreger, at fagfolk, herunder ikke mindst arkitekter, bør tage bladet fra munden og italesætte værdierne ved en socialt blandet by.
Billige boliger
Baggrunden er, at byens strategier, efter Jesper Paghs opfattelse, ikke tager grundigt nok fat på at sikre, at der bliver udviklet et tilstrækkeligt antal billige boliger til forskellige indkomstgrupper.
Den holdning har hen over sommeren affødt en del debat, og blandt andre har Venstres Lars Berg Dueholm sagt:
»Det kan vi jo ikke. Vi kan heller ikke lave billig letmælk eller sikre, at der er solskin hver dag om sommeren. Men vi kan sørge for, at der er et tilstrækkeligt udbud af nye byggemuligheder i København, så udbuddet kan følge efterspørgslen. Men jeg mener ikke, det er en menneskeret at have en stor lejlighed på Grønningen eller i Nordhavn,” siger Lars Berg Dueholm til flere medier.
Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) vil dels strammede boligreguleringsloven, så der er bopælspligt fra første øjeblik, man bygger nye boliger.
”Jeg vil også gerne have lukket det hul, hvor udlejere kan gå ud og lave bevidstløse renoveringer af velfungerende lejligheder, så de kan skrue huslejeprisen op. Og endelig så jeg gerne, vi igen fik et kommunalt boligselskab, som vi havde frem til begyndelsen af 1990’erne,« siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.
Lær af historien
Jesper Pagh peger på byens historie som inspirationskilde:
»Den store boligpolitiske strategi, der lå bag Københavns Kommunes grundopkøb, som senere banede vejen for, at den almene sektor blev etableret, fandt bestemt ikke sted med statens billigelse. Man kan af mange årsager ikke gøre det samme én gang til, men man kan lære af historien på andre måder. Ligesom man udvikler ambitiøse bylivs- og skybrudsstrategier, kan kommunalpolitikerne vælge at sætte barren lige så højt ved at udvikle en billig boligstrategi”, siger han til Licitationen.
