23948sdkhjf

Stor tiltro til grøn maskinmesse ved Lillebælt

Arrangørerne bag messen har ikke fået helt det ønskede antal udstillere, men udstillingsarealet er genbestilt til om to år
Maskiner Under Broen løber af stabelen i næste uge, og det bliver med rundt regnet 50 udstillere på pletten på det grønne areal under Lillebæltsbroen, hvor en række andre arrangementer løbende afvikles.

Med cirka 65 udstillere er messen dog blevet lidt mindre end der var lagt op til. Men den udlægning støtter arrangøren ikke helt. Niels Kirkegaard, der er formand for sektion 2 i Maskinleverandørerne, som har taget initiativ til udstillingen:

”Vi synes at ca. 65 hundrede udstillere er fint. Det er rigtigt at der er mulighed for at der kunne være flere, men egentligt er det helt ok, at det lige skal løbes i gang. Til gengæld kan vi sige, at messen er stærkt fokuseret på maskiner til det grønne, og med det vil jeg pointere, at man som besøgende ikke skal slæbes igennem en masse som ikke rigtigt har med den grønne sektor direkte at gøre. Det er højst relevante udstillere, vi har med, og det gælder maskiner og tilbehør til det, og det er et koncept, vi tror på, siger han til Licitationen.

Miljøet er vigtigt

”Udover at det er maskiner det handler om, så er blandt andet miljøet jo i stærkt fokus. Det gælder i allerhøjeste grad også maskinerne, hvor udledninger og brændstoføkonomi med videre spiller en stadig større rolle - også i den grønne sektor”, tilføjer han.

Arrangørerne har bestræbt sig på at lave tiltag, der har direkte relevans.

”Det sker jo blandt andet ved at vi har forskellige indlæg om blandt andet droner, førerløse maskiner og ikke mindst termisk ukrudtsbekæmpelse. Og inden for alle tree arrangementer har fået fat i nogle gode solide kapaciteter, som virkeligt ved hvad de taler om. Det er alle tre områder, der i fremtiden vil få stor indflydelse på den måde vi arbejder på i den grønne sektor”, konstaterer Niels Kirkegaard.

Kommer igen i 2018

Han og de øvrige arrangører tror så meget på konceptet, at man regner med, at 4-5.000 gæster vil komme i løbet af de to dage, udstillingen varer.

”Vi har allerede nu forudbestilt arealet til en gentagelse om to år, for vi er sikre på, at denne udstilling er et godt supplement til de år, hvor der ikke er Have & Landskab. Samtidig er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at vi ikke er en lille kopi af Have & Landskab. Vi har et helt andet koncept, hvor fokus er på maskinerne. Det er netop dét, vi tror der kan bære den hjem”, siger han.

Niels Kirkegaard er selv adm. direktør i firmaet GMR Maskiner A/S, der producerer redskaber og maskiner til renhold, park, vej og anlæg.

Artiklen er rettet den 19. august kl. 13:15

Maskiner under Broen
Maskiner under Broen er en fagmesse, der henvender sig til brugere af have-parkmaskiner under cirka fem tons. Udstillingen finder sted på arealet under Lillebæltsbroen i dagene 24.-25. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109