23948sdkhjf

30-årig direktør: Vi løfter i flok og har det sjovt

Julie Bruun fejrer 30 års fødselsdag og familievirksomhedens 30-års jubilæum
Adm. direktør Julie Bruun, der på søndag runder de 30, kan også fejre en anden 30-årsdag: Det er nemlig 30 år siden, hendes far, Georg Bruun, grundlagde CP ApS, hvor hun for to år siden tiltrådte som adm. direktør.

Virksomheden, der har base i Viby Sj., indretter byggepladser og udlejer kontor- og mandskabsmoduler, containere, entreprenørmateriel, lifte og pavilloner. Ud over afdelingen i Viby Sjælland har CP en afdeling i Galten i Østjylland og beskæftiger i alt cirka 80 medarbejdere.

”Min far, der var shippingmand, begyndte i 1986 at sælge og udleje skibscontainere fra mine forældres lejlighed i Roskilde efter at have fået en fyreseddel. Nu, 30 år efter, er CP totaludbyder inden for branchen,” fortæller den unge virksomhedsleder.

Positiv bundlinje i alle 30 år

Den 100 procent dansk- og familieejede virksomhed har haft en positiv bundlinje i alle 30 år og vækster fortsat i en branche, der ellers er præget af, at flere og flere udlejere bliver opkøbt, ofte af udenlandske koncerner og investorer.

”CP’s mål har aldrig været at være de største, men derimod de bedste. Og det er det fortsat, selvom branchen går mod større og større udlejere. For os handler det ikke om omsætning for enhver pris. Vi lægger vægt på en jævn og sund vækst, hvor vores høje serviceniveau og kvaliteten af det, vi leverer til vores kunder, kan følge med. Det er jo vores fokus på service og kvalitet, der gør, at vores kunder vender tilbage. Og vi satser klart på at skabe langvarige relationer til vores kunder. Det skaber de bedste løsninger og resultater for begge parter”, siger Julie Bruun.

Ingen titler på visitkortene

CP har altid haft en flad organisation og går ikke op i titler og positioner. Derfor står der heller ikke titler på medarbejdernes visitkort. Den flade organisation skaber engagerede medarbejdere og et kreativt, uformelt arbejdsmiljø, mener Julie Bruun og forklarer:

”I CP løfter vi i flok og har det sjovt sammen. Og er der en medarbejder eller en kunde, der får en idé, skal vi ikke igennem et kringlet hierarki for at realisere den, men kan gå i gang med det samme.

Samtidig har vi rigtig mange medarbejdere med meget høj anciennitet. Det er jo fordi, folk trives og kan lide at gå på arbejde. Og at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere er essentielt for enhver virksomhed. For hver gang en medarbejder søger nye græsgange, lider virksomheden et kompetencetab, som det kan tage lang tid at få reetableret.”

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105