23948sdkhjf
Annonce

Udbud kan give et ensrettet og dårligere byggeri

Københavns Kommunes bestræbelser på at samle sine byggeopgaver på færre aktører kan skade konkurrencen arkitekt- og rådgivervirksomheder imellem, skriver Lene Espersen, adm. direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder
Københavns Kommune vil de næste fire år samle bygge- og arkitektopgaver i to store udbudspakker. I Danske Arkitektvirksomheder er vi bange for, at kvaliteten går fløjten, hvis byggeriet bliver kørt ind på en samlebåndsfabrik, hvor vi ikke får den konkurrence og innovation, der er garant for god byggekvalitet.

Det betyder, at offentlige byggerier i hovedstaden skal udføres af kun to hold leverandører igennem to såkaldte partneraftaler der skal gælde de næste fire år. Det vil ifølge kommunen skabe stordriftsfordele og give anledning til en besparelse på 10 pct. på kommunens byggeudgifter.

Vi anerkender Københavns Kommunes behov for at effektivisere og spare på skattekronerne. Det er tunge processer med mange krav, og det kræver arkitekter og entreprenører, der kan samarbejde og har erfaring. Men det er en dårlig idé alene at sætte sig på ryggen af nogle få store entreprenører.

Vi frygter, at det vil skade konkurrencen arkitekt- og rådgivervirksomheder imellem, når man forlods fravælger hundredvis af dygtige rådgivere. Det vil gå ud over kvaliteten, når en renovering eller et nybyggeri ikke tænkes ind i en helhed, men alene skal være en gentagelse af et tidligere byggeri. De monopol-lignende tilstande på leverandørsiden koster på innovationen, når de unge og nystartede arkitektvirksomheder ikke får chancen, og byen dermed går glip af nye, anderledes måder at bygge på, tænke på – og designe på.

Nytænkte løsninger giver måske ikke den kortsigtede besparelse. Til gengæld kan de rumme langsigtede værdier til gavn for borgerne i Københavns Kommune.

Med det nye tiltag vil alt byggeri på børne- og ungdomsområdet til en anslået værdi af 2,3 mia. kroner over fire år skulle varetages af ét hold entreprenører, ingeniører og arkitekter, mens et andet hold skal stå for det resterende byggeri til anslået 600 mio. kroner.

Vi kan sagtens forstå, at man gerne vil have mere styr på byggeprocessen, når man har så mange byggerier hvert år. Men man skal passe på, ikke at lave et oligopol, hvor det kun er nogle få, der bestemmer, hvad der skal bygges i København. Det vil ikke være godt for byen. De bymæssige kvaliteter der er skabt i København med Havnebadet, Papirøen og Klimakvarteret er skabt i det modsatte univers, hvor Københavns Kommune som bygherre har haft modet til at lytte til nye ideer – og ikke bruge den samme løsning igen og igen.

10 teams er nu udpeget. Uanset hvem der vinder udbuddet, repræsenterer det en hidtil uhørt monopolisering af markedet, når en enkelt entreprenørvirksomhed assisteret af to til fem rådgivere fremover får byggeopgaver for 2,9 mia. kroner.

Det kan også ærgre os, at Københavns Kommune ikke starter med at plukke de lavt hængende frugter i besparelser – fremfor disse gigaudbud – og starter med at fjerne de voldsomme dokumentationskrav i udbuddene, der medfører høje transaktionsomkostninger for såvel skatteborgere som byggeriets aktører.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    1.326