23948sdkhjf

Et travlt og grønt efterår i vente

Der bliver rigeligt med maskinarrangementer at gå til i efteråret
Som om maskinleverandørerne ikke har haft travlt nok med en meget travl forsommer, så bliver efteråret stort set lige så heftigt.

Og er man entreprenør, maskinstation, anlægsgartner eller andet inden for især den grønne sektor, så er der muligheder for at sætte en lang række krydser i kalenderen.

De gule maskinleverandører kan derimod nu puste en anelse ud efter den store Bauma-udstilling i München. Men den grønne sektor skal være opmærksom på flere arrangementer i den kommende tid.

Først kommer Langesømessen, der traditionelt trækker folk, der har med skov og park at gøre. Her er der både konkurrencer og udstilling af alt, der hører til fagene at gøre. Det sker den 18. august.

Maskiner under Broen

Så kommer det helt nye tiltag, Maskiner Under Broen, som finder sted 24.-25. august under Lillebæltsbroen.

Her har den grønne sektion i brancheforeningen Maskinleverandørerne, sat hinanden stævne med et initiativ, der samler den grønne del af maskinbranchen til en udstilling.

Den 29. august, altså ugen efter, er der så kirkegårdsmesse på Mors. En gammel tradition, hvor anlægsgartnere og gravere fra landets kirkegårde traditionelt søger hen. Det er også interessant for netop anlægsgartnere, fordi en række af især de store danske kirkegårde i dag udliciterer driften af kirkegårdene til typisk anlægsgartnervirksomheder.

I november er det så Agromek i Herning, der trækker fra den 29. november til 2. december.

Også minkudstilling

I mellemtiden er der minkmesse i Herning, som faktisk ramler sammen med Maskiner under Broen. Her vil det typisk være maskinleverandører, der har grej til at køre rundt med foder, med videre på minkfarmene, der kan være interessante.

Så der er nok at sætte sig ind i, hvis man skal nå det hele. Det er da heldigt, at der ikke også i år er Have & Landskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109