23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Transportsektoren sætter hinanden stævne i Aalborg

300 deltagere mødes til de årlige Trafikdage på Aalborg Universitet

TRAFIKDAGE Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) kommer i skudlinjen fra en stor del af den danske transportsektor, når han står for åbningsforedraget på de årlige Trafikdage, der holdes den 22. og 23. august på Aalborg Universitet.





Trafikdagene har været afholdt hvert år siden 1994 og samler årligt 300 deltagere fra den danske transportsektor. Formålet med konferencen er at præsentere og debattere forskningsresultater, analyser og praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.





I år står den ansvarlige minister på området altså for åbningsforedraget, og bagefter bliver der mulighed for at diskutere med Hans Christian Schmidt inden en rundbordsdiskussion med en række af Folketingets transportordførere.





Herefter er det så tid til de traditionelle indlæg og workshops. Gennem årene har Trafikdagene sat sig markante spor i trafikdebatten og givet nye bidrag til trafik- og transportforskningen. I år er konferencen hver dag delt op i seks parallelle sessioner med hver med sit tema.





Selvkørende biler



Et gennemgående tema begge dage bliver trafiksikkerhed og cykeltrafik, hvor blandt andet cykelplanlægning i byerne tages under lup.





Det er desuden svært ikke at inddrage den kommende Femern-forbindelse, som bliver Danmarks hidtil største anlægsprojekt. På en workshop kommer selve beslutningsgrundlaget for projektet til debat.





Stadig flere automatiske funktioner i bilerne gør hele spørgsmålet om selvkørende biler mere og mere aktuelt.





Men det stiller også krav til, at automatiseringen af førerens opgaver er forenelig med ønskerne om en sikker trafik. På en workshop gennemgås sammenspillet mellem internationale og danske fora, der fastsætter lovgivningens rammer for selvkørende biler og afdækker, om der er grund til at ændre færdselsloven.





Dialog er vigtig



Konferencen, der er arrangeret af Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, retter sig mod alle, der beskæftiger sig professionelt med transport, både forskere, politikerne og praktikere, fordi en dialog mellem fagfolk og transportsystemets brugere er vigtig.





Trafikdage er primært en dansk konference, men igennem årene har mange nordiske aktører inden for transportbranchen også deltaget.





Trafikdage 2016

Trafikdagene holdes den 22. og 23. august på Aalborg Universitet.

Program og information kan findes på www.trafikdage.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.117