23948sdkhjf

Entreprenør udnytter skolernes sommerferie

Adserballe & Knudsen er i gang med at opføre 1.800 kvm modulbyggeri på Farum-skole
Entreprenørselskabet Adserballe & Knudsen er under et vist tidspres ved et byggeri på Solvangskolen i nordsjællandske Farum.

Det 1.800 kvm præfabrikerede modulbyggeri bliver nemlig opført i skolernes sommerferie og af hensyn til undervisningen og elevernes sikkerhed skal råhuset være færdigt, når eleverne møder igen i august.

De nye bygninger opføres delvist på eksisterende kælder, mens omkring 500 kvm er tilbygning og udvidelse af skolen.

”Tidsfaktoren har en central rolle i denne totalentreprise. Projekteringen er udført på meget kort tid, og vi har blandt andet budt ind med vores erfaring, så løsningerne er bygbare og kan udføres rationelt. Dermed har vi også kunnet tage ansvaret for at sikre en kort og effektiv byggeproces. Målet er, at råhuset kan opføres i skolens sommerferie, hvor vi ikke forstyrrer skolearbejdet Og ikke mindst, at den nye del af skolen hurtigt kan tages i brug, og kommunens tidsplan kan holde”, siger udviklingsdirektør Frederik Spinning fra Adserballe & Knudsen.

Erfaring fra lignende opgaver

Adserballe og Knudsen opfører byggeriet i en totalentreprise til 24,4 mio. kroner og har erfaring både med de udfordringer, der er forbundet med at bygge nyt på eksisterende fundament eller kælder, og med lette konstruktioner og modulbyggeri. En meget tilsvarende opgave er udført for boligselskabet PAB på Amager og Brunevang i Rødovre.

Siden starten i maj har Adserballe & Knudsen arbejdet med fundamentet, kloak og installationer til de nye bygninger.

Når råhuset er på plads, skal Adserballe & Knudsen udføre alle de indvendige arbejder, montere vinduer og færdiggøre det. Omkring 20 håndværkere og to funktionærer er beskæftiget med alle opgaverne, som forventes at vare året ud.

Opgaven
Totalentreprise: Adserballe & Knudsen
Bygherre: Furesø Kommune
Rådgiver: Ingeniører
Arkitekt: Mangor & Nagel
Pris: 24,4 mio. kroner
Periode: Maj - december 2016
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219