23948sdkhjf

Det danske håndværk skal i ny kanon

Flere af byggeriets organisationer indstiller nu den danske håndværkstradition til den kommende Danmarkskanon
En million danskere har en håndværks- og erhvervsfaglig uddannelse, og håndværket har sat et afgørende præg på det danske samfund gennem alle tider.

Sådan lyder en af begrundelserne for, at en lang række af byggeriets organisationer samt flere politikere, kunstnere og håndværksmestre nu indstiller den danske håndværkstradition til optagelse i den kommende Danmarkskanon.

Den nye kanon er igangsat af kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) og skal indeholde historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som har formet samfundet og befolkningen i Danmark.

Den tværfaglige interesseorganisation Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn, hvis historie går tilbage til 1840, har fostret idéen om håndværket i Danmarkskanonen. Og efter først at have fået opbakning fra de tilsvarende håndværkerforeninger i Aarhus, Aalborg og Odense står blandt andre brancheorganisationerne Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Malermestre og Håndværksrådet nu også bag indstillingen.

”Håndværket har været med til at udvikle Danmark siden de tidligste dage og har været en kulturfaktor siden oldtiden, og uden håndværket blev der ikke produceret noget og heller ikke bygget noget. Derfor synes vi, at det er oplagt, at håndværkstraditionen kommer i Danmarkskanonen”, siger formanden for Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn, Robert Sørensen.

Han er ikke i tvivl om, at den nye kanon er vigtig.

”Det er vigtigt at få værdisat, hvor vi kommer fra, og hvor vi går hen i forhold til vores identitet, og her er håndværkstraditionen en vigtig del af det”, siger Robert Sørensen.

Danmarkskanon
Siden 6. juni har hele befolkningen via sociale medier og sitet danmarkskanon.dk kunnet indstille forslag til Danmarkskanonen.

Danmarkskanonen er i følge kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) et dannelsesprojekt, der skal tydeliggøre og formidle befolkningens og samfundets immaterielle kulturarv.

Kanonen vil bestå af traditioner, bevægelser og samfundsværdier, som har formet det danske samfund og befolkningen i Danmark, og som har relevans for nutiden og fremtiden.

Indstillinger sker via tekst, billeder eller video på hjemmesiden danmarkskanon.dk, via Facebook eller ved brug af hashtagget #DKkanon på de sociale medier Instagram og Twitter

En række videnpersoner vil til efteråret blandt alle forslagene udvælge en bruttoliste, som sendes til digital folkeafstemning.

Kilde: danmarkskanon.dk

Digital afstemning

Danmarkskanonen følger i kølvandet på en række kanoner igennem de seneste 10 år.

I 2008 kom Demokratikanonen, og i 2006 offentliggjorde daværende kulturminister Brian Mikkelsen (C) den danske kulturkanon. Sidstnævnte var en liste på 108 værker med betydning for den danske kulturarv, der blev fundet af syv særlige kanonudvalg.

I modsætning til kulturkanonen kan alle indstille forslag til Danmarkskanonen, hvorfra der så udarbejdes en bruttoliste, der sendes til digital folkeafstemning.

Og netop det, at alle kan stemme på forslagene, gør, at Danmarkskanonen bliver mere folkelig og ikke bare går i glemmebogen, mener Robert Sørensen.

”Jeg tror ikke, at den er glemt om 10 år, for den er tænkt langt bredere end eksempelvis kulturkanonen, og det at alle kan stemme, gør den langt mere folkelig. Så forhåbentlig kan den komme med i lærebøger over, hvad der er vigtigt for det danske samfund”, siger han.

Bruttolisten over indstillede forslag bliver sendt til afstemning i løbet af efteråret.

De star bag indstillingen


Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn - Robert Sørensen, formand
DI - Karsten Dybvad, direktør
Dansk Byggeri - Claus Bering, formand
Håndværksrådet - Niels Techen, formand
Tekniq - Henrik Fugmann, formand
Horesta - Jens Zimmer Christensen, formand
Dansk Malermestre - Ole Draborg, direktør
BAT-Kartellet - Gunde Odgaard, sekretariatsleder
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lars Kunov, direktør
Skills Denmark - Ulla Groth, sekretariatschef
Erhvervsskolernes ElevOrganisation - Morten Egede, formand
Designmuseum Danmark - Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, adj. professor
Danske Kunsthåndværkere & designere - Merete Erbou Laurent, formand
Den Danske Keramikfabrik - Alikka Garder Petersen, formand
Aarhus Haandværkerforening - Søren Dyhr, formand
Aalborg Haandværkerforening - Svend Aage Suhr, formand
Håndværker og Industriforeningen i Odense - Kurt Adamsen, formand
Den faglige forening Håndværk & Design - Hanni Eskildsen, formand

Ghita Nørby - Skuespillerinde
Niels Hausgaard - Entertainer og smed
Erik Clausen - Filminstruktør og udlært maler
Bjørn Nørgaard - Billedkunstner
Mette Blomsterberg - Konditor
Mattias Tesfaye - MF, Socialdemokraterne
Lennart Damsbo-Andersen - MF, Socialdemokraterne
Frank Jensen (S) - Overborgmester, Københavns Kommune
Bjarne Hastrup - Administrerende Direktør, Ældresagen
Mathias Bruun - Forstander, Det Kgl. Vajsenhus
Gunbritt Zeller - Frisørmester, Gun-Britt coiffure
Anders Rønne - Snedkermester, Gribskov Inventarsnedkeri
Simon Jeppesen - fotojournalist
Heidi Zilmer - Malermester, Zilmers
Karen Kjældgård-Larsen - keramiker, Claydies
Effi Pingel Schmidt - Fleuriste
Jonas Jørgensen - Molberg Design
Anders Høyer Toft - Arkitekt maa, Ph.d., Tonton
Camilla Urban - Guldsmed
Jytte Kløve - Guldsmed
Lone Sørensen - Indehaver, Aktiv Guld A/S
Bo Jacobsen - Kok og restauratør
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141