23948sdkhjf

DEBAT: TTIP er en stor elefant som bør tages i mindre bidder

For tre år siden fik EU-Kommissionen mandat til at forhandle en transatlantisk handelsaftale med USA. Indtil videre er det gået stille for sig. Lidt frem og tilbage uden større gennembrud i forhandlingerne. Den franske handelsminister har tilmed i foråret givet udtryk for, at man ligeså godt kunne stoppe forhandlingerne, da der ikke var nogen fremdrift.

Så lige nu er vi ikke i nærheden af politisk momentum for at komme en aftale nærmere. Det ser tværtimod ud til, at der nu kommer mere blæst om forhandlingerne, idet der er nogle ganske store tuer at forcere. Ikke kun indholdsmæssigt, men måske i højere grad på den politiske scene.

Det bliver således nervepirrende spændende, om Storbritannien vælger at fortsætte sammen med Europa, eller om den britiske selvforståelse er, at briterne skal stå uden for fællesskabet.

Nej kan give særaftale

Bliver det et britisk nej til fortsat medlemskab af EU, kan man forvente, at der parallelt vil blive arbejdet på at lave en særlig handelsaftale med briterne, hvilket sikkert får indflydelse på det samlede kompleks af handelsaftaler under paraplyen Transatlantic Trade and Investment Partnership, kendt som TTIP.

Andre politiske issues er for eksempel spørgsmålet om den amerikanske ledelse. Skulle Donald Trump blive præsident, så har der ikke været noget som helst i hans taler, der peger mod øget samarbejde med udlandet, fokus på det grønne eller mere åbne markeder. Tværtimod. Og tilbage i Europa er både præsident Hollande i Frankrig og forbundskansler Merkel i Tyskland på valg næste år.

TIPP sidder altså med dårlige odds i forhold til at få hul på – endsige lukket – et kæmpestort aftalekompleks, som rummer ansvar for en række sensible emner, man kan frygte detonerer når som helst. Noget af det, som forståeligt kan få folk op af stolene, handler om forbrugerbeskyttelse, miljø og klima. Her kan det vise sig vanskeligt at få en fuld aftale igennem med USA, og derfor kunne EU vælge at tage pragmatisk bestik af situationen og indtage TTIP-elefanten i mindre bidder.

Det kunne for eksemmpel være offentlige indkøb, som er en del af afsnittet om markedsadgang. Det offentliges indkøb i både USA og EU udgør en væsentlig del af de offentlige udgifter. I 2013 brugte EU-landene ca. 14 pct. og USA 10 pct. af BNP på offentlige indkøb, svarende til henholdsvis 1800 mia. euro i EU og 1700 mia. dollar i USA.

Det er klart, at så ufatteligt store tal indikerer kæmpemarkeder for erhvervslivet og meget tydeligt viser, hvad der er på spil. Men helt overordnet illustrerer det også, at hvis konkurrencen øges på dette felt, er der et kæmpepotentiale for besparelse til gavn for samfundet.
Læs mere om: TTIP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078