DEBAT: Usikkerhed om infrastrukturprojekter er dyrt for virksomheder og samfundet
Denne uheldige tendens med stop and go-politik, der lige i øjeblikket hersker inden for infrastrukturområdet er desværre et fænomen, som vi ser næsten hver gang, der sker et regeringsskifte. Denne gang virker det bare en tak værre end tidligere.
Skaber usikkerhed
Med stop and go-politik skabes der (politisk) usikkerhed om kendte og planlagte projekter, hvor virksomhederne allerede har opbygget kompetencer til at løfte opgaven – eller har reserveret ressourcerne til at løse den.
Det har vi set i forbindelse med Storstrømbroen, hvor virksomheder fra hele verden havde brugt tid, manpower og penge på at byde på projektet hvorefter det blev udskudt.
Også klimatilpasningsprojekter bliver udskudt, fordi der mangler politisk enighed om rammerne. Vandselskaberne bliver ramt af yderligere besparelseskrav, som koster på deres vilje til at gå ind i nye projekter.
Energiområdet er udfordret, både i forhold til langsigtede investeringer i en omstilling væk fra fossile brændsler og i forhold til energispareområdet, hvor der igen hersker politisk usikkerhed.
Når man stopper planlagt projekter som dem i Togfonden, er det desværre ikke uden konsekvenser og omkostninger. De medvirkende virksomhederne sammensætter hold med blandede danske og internationale eksperter. Det er ikke en gratis omgang for virksomhederne. Men det er nødvendigt, hvis man skal kunne byde kvalificeret på opgaven, og levere den bedste løsning.
Kvalifikationer går tabt
Men når der så kommer en politisk usikkerhed, og projekter bliver sat på pause, bliver det dyrt at fastholde eksperterne. Deres ressourcer skal i stedet anvendes andre steder. Ved en eventuel genstart vil viden være gået tabt og der skal igen opbygges et hold med indgående projektindsigt.
Denne stop and go- eller go and stop-tilgang skaber også usikkerhed blandt internationale entreprenører, der byder på denne type opgaver. Det betyder, at det danske marked bliver mindre attraktivt, og dermed bliver priserne højere. Og når det gentagne gange viser sig usikkert, om et projekt pludselig kan aflyses på grund af ændrede politiske vilkår, så bliver det i fremtiden endnu mere vanskelligt at tiltrække de bedste ressourcer til hjemlige projekter.
Jeg fristes til at citere bandet Nephew: ”Hov, så kørte man ligeud igen i et T-kryds”. Stop and go-politik er ikke smart, hverken fra et virksomhedsperspektiv eller fra samfundsøkonomisk synspunkt. For infrastrukturområdet gælder de samme regler som for så mange andre politiske områder. Brede politiske forlig skaber sikkerhed om retningen. De er vigtige at opnå. Og de er vigtige at overholde.
