23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriet trækker softwarevirksomhed op

Sigma Estimates A/S, der tilbyder professionel kalkulationssoftware til byggebranchen, lander i 2015 det bedste resultat i virksomhedens historie

Det at beregne pris på en byggeopgave er en kompleks opgave, og entreprenører, arkitekter og rådgivere søger i stigende grad væk fra regneark og over til kalkulationsprogrammet Sigma, siger adm. direktør hos Sigma Estimates A/S, Magnus Therkildsen.

Virksomheden blev etableret i 2003 og lander i 2015 sit bedste resultat. Før skat er der tale om et plus på 2,4 mio. kroner mod et plus på 0,8 mio. kroner i 2014.

”De virksomheder, vi henvender os til, er begyndt at forstå, at IT kan gøre en forskel for dem”, siger Magnus Therkildsen.

”Tendensen har vi set i Danmark, men også i udlandet – blandt andet i USA – hvor vi har brugt en del kræfter”, fortsætter han og understreger, at udviklingen vil fortsætte, da der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen.

I dag er der flere end 4.000 brugere på kalkulationsprogrammet, men Magnus Therkildsen forventer i 2016 en stigning på 20 procent i antallet af kunder.

Også i de kommende år forventes en kraftig fremgang.

Udvider i USA

Virksomheden går mere online og lancerer programmet i en software as-a-service udgave med en abonnementsbaseret forretningsmodel og er desuden i gang med at udvide afdelingen i USA.

”Med online-muligheder i Sigma-programmet kommer vi til at sætte helt nye standarder inden for kalkulationssoftware, og det vil drive vores vækst eksplosivt de kommende år. De nye muligheder vil give hurtigere adgang til information og forbedret overblik”, forklarer Magnus Therkildsen, der i 2021 forventer op mod 100.000 brugere på løsningen.

At der satses på USA er der ifølge Magnus Therkildsen flere årsager til. En af den er, at det er lettere at nå ud over rampen til andre lande, hvis man først har opnået succes i USA, forklarer han.

Investeringerne gør, at Sigma Estimates på trods af en vækst i antallet af kunder i 2016 efter alt at dømme lander et resultat på samme niveau som i 2015, fortæller han og oplyser, at virksomheden går efter at få mange kunder ind frem for få store kunder.

”Vores strategiske mål er at blive det mest brugte kalkulationsprogram i verden”, siger han.

Sigma Estimates beskæftiger i dag 15 medarbejdere på hovedkontoret i Roskilde.

Kalkulationsprogrammet
Kalkulationsprogrammet Sigma hjælper med at sætte tilbudsgivning i system og sikrer, at man får alle poster med i beregningen og samtidig opnår store tidsbesparelser i tilbudsfasen, fortæller Magnus Therkildsen, adm. direktør hos Sigma Estimates A/S.


Sigma Estimates A/S
Mio. kroner
20142015
Bruttofortjeneste10,111,5
Resultat før skat0,82,4
Årets resultat1,31,7
Egenkapital0,32,0

Regnskabet er afsluttet den 31. december 2015
BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web04