23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra J. Falk-Petersen A/S, Tekniq, Aalborg Portland og Systemair
J. Falk-Petersen A/S

Jan Hollænder er ansat som salgschef hos total- og hovedentreprisevirksomheden J. Falk-Petersen A/S.

Jan Hollænder har arbejdet inden for byggebranchen gennem mere end 30 år og kommer fra en tilsvarende stilling hos Stender Entreprise. Inden da arbejdede han hos blandt andre Icopal, MT Højgaard og Gråkjær Industribyg.

Ifølge direktør Morten Falk-Petersen er ansættelsen af Jan Hollænder et led i en strategi om at udvide virksomhedens geografiske arbejdsområde.

”Tidligere har vi primært arbejdet i trekantområdet. Fremadrettet vil vi byde ind på opgaver over hele Danmark. Vi har maskinparken, mandskabet og nu også en dygtig salgschef, der kan løfte opgaverne,” siger Morten Falk-Petersen.

Han forventer, at Jan Hollænder i kraft af sin viden og et stort netværk kan være med til at udvikle virksomheden og sikre den fremtidige ordretilgang.

Tekniq

Raine K. Jensen er ansat som juridisk konsulent i brancheforeningen Tekniqs arbejdsmarkedsafdeling. Hun er uddannet cand.jur. både i Danmark og i Estland og kommer fra en stilling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Hos Tekniq skal Raine K. Jensen ud over arbejdsmarkedsafdelingens almindelige opgaver være ansvarlig for udenlandske virksomheder og arbejdskraft.

Aalborg Portland

Anders Sehested er ansat som opex manager hos cementproducenten Aalborg Portland.

Han har en bachelorgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og en master i videnskabelig metode og socialpsykologi fra London School of Economics and Political Science. Anders Sehested er desuden black belt-certificeret i kvalitetsmetoden Six Sigma.

Han kommer senest fra en stilling som konsulent hos energiselskabet Dong Energy, hvor han har beskæftiget sig med operational excellence og projektledelse. Tidligere har Anders Sehested arbejdet som konsulent hos rådgivningsvirksomhederne Devoteam Consulting og Ementor Consulting.

Hos Aalborg Portland bliver hans primære opgaver bliver at udvikle, implementere og administrere en plan for driftsoptimering og løfte virksomhedens operational excellence til det næste niveau. Anders Sehested skal arbejde ud fra Aalborg Portlands kontor på Islands Brygge i København.

Systemair

Ventilationsvirksomheden Systemair har ansat nye medarbejdere.

Lars Salomonsen, 27 år, er ansat som automatikspecialist i teknisk afdeling. Han er uddannet elektriker og maskinmester og har arbejdet med elinstallationer, maskinanlæg og dokumentation herhjemme og i Grønland.

Martin Wendelbo Jensen er ansat som intern sælger. Han kommer fra en intern stilling i Systemairs elafdeling, hvor han de seneste fem år har stået for brugsanvisninger og montagedokumentation samt konfigurering og funktionstest. Martin Wendelbo Jensen har været ansat hos Systemair i ni år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.316