23948sdkhjf

Entreprenør vinder endnu en stor opgave for Novo Nordisk

LM Byg A/S skal opføre råhuset til en ny tabletproduktion i Måløv i Nordsjælland. Entreprenøren opfører allerede nyt råvarelager for Novo Nordisk
Entreprenørvirksomheden LM Byg A/S er allerede i gang med råhusentreprisen på et nyt råvarelager til medicinalgiganten Novo Nordisk A/S i Hillerød. Nu kan entreprenørvirksomheden fra Greve så føje endnu en Novo-opgave til ordrebogen, efter LM Byg har vundet entreprisen på et 10.000 kvm stort råhus, som opføres til tabletproduktion i tilknytning til Novo Nordisks nye Oral PD Launch Planet i Måløv i Nordsjælland.

"Vi er stolte over midtvejs i arbejdet med råhusentreprisen på et nyt stort råvarelager til Novo Nordisk A/S i Hillerød også at blive valgt til at stå i spidsen for opførelsen af et nyt råhusbyggeri i Måløv. Vi betragter det som et blåt stempel og anerkendelse af, at vi lever op til Novo Nordisk A/S høje krav, forventninger og standarder, både når det gælder tid, økonomi, kvalitet, sikkerhed og samarbejde", udtaler LM Bygs adm. direktør og ejer Carsten Mindegaard.

75 mio. kroner i ordrebogen

Det er ikke mindre end et halvt år siden, at LM Byg vandt den første ordre for Novo Nordisk, og de to råhusentrepriser, der begge skal gennemføres og afleveres i år, har en samlet entreprisesum på 75 mio. kroner.

Den nye ordre omfatter en 10.000 kvm stor bygning i to og tre etager med kælder og taghus. Entreprisen består foruden alle råhusarbejder over terræn, stålarbejder og montage af betonelementer også af etablering og drift af byggeplads, ledningsarbejder, in situ-støbt beton, fundamenter og terrændæk.

"Byggeriet er tilrettelagt med en stram, lean-baseret tidsplan, og opstarten har været præget af et dynamisk samarbejde, hvor vi som storentreprenør og råhusspecialist med stor egenproduktion sammen med bygherren og rådgiverne har gennemgået projektet med henblik på at inddrage entreprenørens viden og erfaring", siger Carsten Mindegaard om opgaven, der har Rambøll som rådgivende ingeniør.

Rekord i 2015

Med de to ordrer til 75 mio. kroner føjer LM Byg endnu et kapitel til den fremgang, som entreprenørvirksomheden har gennemgået de seneste år.

Det resulterede i 2015 i et rekordregnskab med et bruttoresultat på 78,4 mio. kroner, et driftsresultat på 29,2 mio. kroner og en mere end fordoblet bundlinje, der landede på 22,3 mio. kroner efter skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109