Anlæg til parkour vinder frem i Danmark

De første tegn på aktiviteter inden for den særlige idrætsgren parkour i Danmark opstod i 2004.

De få aktive i den nye idrætsgren tog byrummenes trapper, mure og bænke i brug som redskaber i et bevægelsesforløb. I 2007 opførte Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse det første træningsanlæg til parkour.

Derefter skete der en ganske usædvanlig eksplosion i denne type idrætsanlæg. Fra 2007 til 2015 blev der opført 126 parkouranlæg over hele landet. De fleste i de større byer, men der kom også anlæg til parkour i mindre byer og landsbyer.

Nu viser en ny rapport fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, at kun 14 procent af anlæggene til parkour ligger i byrum.Mange er opført i parker og i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og institutioner. Rapporten viser også, at kun hvert 10. anlæg er etableret på ”græsrodsinitiativ” fra lokale kræfter. Det er kun hvert fjerde anlæg, der er etableret med en direkte lokal forankring.

De mange anlæg gør Danmark til et af de førende lande i verden i forhold til antal parkouranlæg.

”Flere af anlæggene er af en størrelse og kvalitet, der har gjort dem til trækplastre for parkourturisme, hvor udøvere kommer hertil fra udlandet for at opleve faciliteterne og træne på dem. Undersøgelsen kan forhåbentlig blive startskuddet til mere vidensdeling og samarbejde mellem bygherrer, arkitekter, kommuner og institutioner”, siger studieadjunkt Signe Højbjerre Larsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk universitet, der er en af forfatterne til rapporten.

De bedste danske anlæg til parkour tiltrækker turister fra udlandet, og idrætten har på rekordtid bidt sig fast som en blivende aktivitet i idrættens verden for både selvorganiserede og foreninger.

”Parkour og idrættens udøvere har sat sig fast på det danske idrætslandkort, men det er ofte kommunernes forvaltninger, der har taget initiativ og gennemført etableringen af de egentlige parkouranlæg. Det kan være på grund af parkourens enestående fascinationskraft samt kommunernes overordnede ønsker om at gøre noget godt for deres børn og unge, at det er fristende at opføre den slags anlæg, uden at de nødvendigvis afspejler lokale brugerbehov”, siger Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale og Anlægsfonden, i en pressemeddelelse.

Rapporten betyder derfor, at Lokale og Anlægsfonden er begyndt at se mere kritisk på, hvordan og med hvem, der skal udvikles parkouranlæg i fremtiden, da det ikke er hensigtsmæssigt at bygge anlæg, der ikke er lokalt forankrede. For den store efterspørgsel på parkouranlæg har også medført mange standardiserede anlæg, der hverken er kønne eller lokalt tilpassede

”I stedet for at bygge parkouranlæg kun til parkour, skal vi i højere grad se nærmere på at udvikle aktivitetspladser, der kan bruges til mere end parkour. Det kan være de voksnes funktionelle styrketræning og børns klatring og balancelege”, siger Bo Vestergård Madsen.