Antallet af beskæftigede ingeniører inden for bygge og anlæg – eksklusiv rådgivende ingeniørvirksomheder – er faldet med helt op mod en fjerdedel siden finanskrisens begyndelse i 2008.
Det viser tal fra Ingeniørforeningen IDA, som Licitationen – Byggeriets Dagblad er kommet i besiddelse af, der afslører et fald på hele 930 fuldtidsansatte fra 2008 til 2014, hvor de seneste tal stammer fra.