Lysten til at sætte sig for bordenden i byggeopgaverne får nu den sønderjyske entreprenørvirksomhed Kjelkvist A/S til at sætte fuld skrue på at få endnu flere hoved- og totalentrepriser i ordrebogen.
Entreprenøren med hovedsæde i Tønder søsatte for tre år siden en ny strategi, hvor satsningen lyder på hoved- og totalentrepriser, og det ligger der ifølge direktør Bo Kjelkvist fra entreprenørfirmaet et helt klart motiv bag.