23948sdkhjf

Fra udtjent industripark til fremtidsdrøm

Solafskærmning vinder tysk guld i bæredygtighed. En bæredygtig profil vil tiltrække nye virksomheder, håber developere
Det 16-etagers kontortårn, WTZ-bygningen, i den tyske by Heilbronns såkaldte Fremtidspark blev projekteret til at opfylde sølv-certificering for bæredygtighed.

Men da Dgnb, det tyske råd for bæredygtigt byggeri, havde vurderet det nyopførte tårn, blev det imidlertid til et guldcertifikat.

”Microshades solafskærmning er en medvirkende faktor til det gode resultat”, siger projektleder Uwe Trumpp hos bygherren, Stadtsiedlung Heilbronn.

”Vi opnår en bedre effekt på indeklima herunder den termiske komfort og visuelle komfort, samt lavere energibehov og dermed lavere driftsomkostninger. Dertil kommer lang levetid med lavere livscyklusomkostninger”, siger han.

WTZ-tårnets facade er for en stor del dækket af glas. Her som alle andre steder må man regne med en passiv opvarmning af lokalerne.

Med en lav såkaldt g-værdi er energiforbruget til køling lavere, indeklimaet og rumudnyttelsen bedre, og det spiller en afgørende faktor i Dgnbs beregning af en bygnings bæredygtighed.

I projekteringen var målet, at solens passive opvarmning skulle ned på 0,18 g. Arkitektens beregninger for microshade lød på 0,12. Realiteten er, at kun 0,09-0,10 af solvarmen trænger igennem. En halvering i forhold til kravet.

Certificeringen indregner både bygningens økologiske, økonomiske og funktionelle kvaliteter samt den tekniske udførelse.

Grøn profil tiltrækker vækst

Heilbronn er en gammel sværindustriby, som har tabt terræn i forhold til byer, hvor IT og biotek skaber vækst.

Det satser Heilbronn på at ændre, og byen besluttede at omdanne et gammelt industriområde til Zukunftspark, en Fremtidspark.

”Højhuset er et vartegn for det nye center for udvikling og teknologi”, siger projektleder Uwe Trumpp, der har været i spidsen for byggeriet.

”En grøn og bæredygtig profil på bygningen vil tiltrække de nye virksomheder, og derfor ønskede vi at få Dgnbs certificering af bygningen. Som et godt signal. Behovet for solafskærmning kunne løses på mange måder, men flere af alternativerne ville give problemer. Bygherre og arkitekt fravalgte udvendige paneler på grund af vindfaktoren og bygningens højde på 64 meter. Andre faldt på grund af for store driftsomkostninger og kort levetid og andre igen, fordi de ville gøre rummene mørke og dermed trække fra i Dgnb”, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172