En stigende tilgang af ordrer og ønsket om at være så tæt på kunderne som muligt ligger bag etableringen af det rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensens fjerde kontor.
Virksomheden, der i forvejen har afdelinger i Horsens, Odense og Roskilde og er blandt de største privatejede rådgivende ingeniørfirmaer, kommer med åbningen af afdelingen i Kødbyen i København tættere på de opgaver, der ligger i hovedstaden.