23948sdkhjf

Dansk arkitektfirma vinder førsteplads i norsk arkitektkonkurrence

Aart Architects har vundet førstepladsen i den åbne, internationale arkitektkonkurrence om det nye vikingetidsmuseum i Oslo foran 111 indsendte forslag. Sammen med det næst- og tredjebedste forslag går virksomheden nu videre til forhandling
Det norske Statsbygg har tilddelt Aart Architects førstepladsen i den åbne, internationale arkitektkonkurrence om det nye vikingetidsmuseum på Bygdøy nær Oslos centrum.

”Juryens konklusion er, at Aart architects’ vinderforslag giver en særdeles god løsning på en kompliceret udfordring. Det nye museum skal sørge for en sikker bevaring af den unikke og populære vikingetidssamling, som hører til blandt verdens vigtigste kulturminder”, fortæller Harald Nikolaisen, adm. direktør i Statsbygg, i en pressemeddelelse.

Over de næste måneder skal det danske arkitektfirma med kontor i Oslo indgå i en endelig forhandlingsrunde om det nye museum med et areal på 13.000 kvm – heraf 9.300 kvm nybyggeri – og en vision om at blive et globalt førende center for formidling af viden om vikingetiden.

”Det er med stor respekt, at vi går til opgaven om at skabe nye rammer for Norges unikke og ikoniske vikingetidssamling. En opgave hvor vi med en dyb forståelse for de kulturhistoriske værdier og moderne formidlings- og oplevelsesformer skal løfte og skabe nye muligheder for et af landets mest markante museer”, siger Anders Tyrrestrup, arkitekt og partner i Aart Architects.

Fokus på cirkulær bygning

”Med et cirkelslag indrammer vi historien og føjer en ny dimension til oplevelsen af museet – alt sammen nøje afstemt den unikke, kulturhistoriske kontekst”, fortsætter han og henviser til den cirkulære tilbygning, der skaber et intuitivt udstillingsflow og bevarer Arnstein Arnebergs Vikingeskibshus fra 1926 som en fremtrædende og fuldt integreret del af det nye museum.

Vikingeskibshusets ro og overskuelighed videreføres og transformeres med den runde tilbygning over i et dynamisk og sammenhængende forløb af udstillingsrum og formidlingsmuligheder omkring en indre gårdhave.

”Sammen med Vikingeskibshusets korsform skaber cirkelslaget et overraskende enkelt og effektivt svar på opgaven. Det gælder både i forhold til dets arkitektoniske, funktionelle og symbolske sammenhæng. Cirklen, der går igen i vikingernes symbolverden, kobles med korset, og der opstår en ny helhed og ikonisk signatur for museet”, fortæller Anders Tyrrestrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11