23948sdkhjf

Tagterrasse med vesterhavsstemning

Boligø Øst på Marmormolen i København har med design af 1:1 Landskab fået foldet landskabet og skabt varierede belægninger, der signalerer offentlige rum, halv-private zoner og private rum
Et smukt strandlandskab oven på en parkeringskælder lyder umiddelbart som en idé, der sjældent vil forlade tegnebordet. Men takket være blandt andre 1:1 Landskab og producenten Byggros er det lykkedes at få vesterhavsstemning midt på Marmolen i København.

Her kan beboerne parkere under terræn, gå op og nyde et sommerhuslandskab på en flade, der ret beset er et stort tag.

”Vi ville gerne skabe en stemning af at være ude ved vandet. Det skulle ikke være en gårdhave, som så mange andre steder i København. Samtidig skulle det være et landskab, som klart definerede, hvilke uderum, der var private, og hvilke der var offentlige”, siger Trine Trydeman, partner i tegnestuen 1:1 Landskab.

Belægninger viser forskelle

Tegnestuen har foldet landskabet, så der opstår intime rum omkring de private rum. På samme måde varierer belægningen, så der opstår tydelige hierarkier mellem offentlige rum, halv-private zoner og private rum.

”Den offentlige sti gennem bebyggelsen er beklædt med en asfalt med overfladebehandling. Det er en robust belægning, som passer til Marmormolens industrielle udseende. Ved indgangspartierne har vi valgt en belægning med gule teglsten, der spiller godt sammen med facaderne. Fra boligerne ned til vandet går en trådt grussti, der giver samme fornemmelse, som når du går af en smal sti ned til Vesterhavet”, siger Trine Trydeman.

Vækstlag på taget

”Når du anlægger en taghave, er udfordringen ofte, at opbygningen skal være så tynd og så let som muligt. Den skal også kunne dræne regnvandet væk effektivt og samtidig suge vand, så planterne kan overleve og blive store og frodige. I almindeligt terræn har du råjord under muldlaget, hvorfra planterne kan suge vand. På et tag/terrændæk gælder det om at efterligne muld- og råjordens naturlige egenskaber uden at belaste konstruktionen unødigt”, siger Torben Hoffmann teknisk specialist i Byggros, der har anvendt et dræn- og vandreservoir-system samt en letvægts jordsubstrat udviklet til grønne tage. Vandreservoiret indeholder cirka 20 liter vand pr kvm, som planterne kan suge fra, når det er tørt. Når vandreservoirs pladerne er fyldt op, løber vandet ned under pladerne til tagmembranen, hvorfra det på almindeligvis løber hen til afløbene.

I skybrudssituationer regner vandet igennem jordsubstraten, og der er intet overfladevand på jorden.

”Vi har været heldige at arbejde med en bygherre og totalentreprenør, som forstår, at landskabet betyder noget for oplevelsen af stedet. Gode grønne omgivelser er jo en del af den herlighedsværdi, folk går efter, når de køber boliger”, siger Trine Trydeman i en pressemeddelelse.

kargaard
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11