Den minder egentlig mest om en kæmpe stor sandkasse eller en mindre grusgrav. Silkeborgs nye stadion, Jysk Park, er så småt begyndt at rejse sig af den fede østjyske muld – eller nærmere sænke sig – for det bliver med en nedsænket bane, som kommer til at kunne rumme 10.000 tilskuere, hvilket er DBU’s mindstekrav til superligaklubber. Gravearbejdet er netop færdigt, og Gustav Hansen Murer & Entreprenør A/S er nu i gang med det første støbearbejde på pladsen.
Jysk Park rejser sig af den østjyske muld
Byggeriet af Jysk Park vækker følelser, når stadionet opføres i Silkeborg og fordeler 120 mio. kroner mellem 11 fagentrepriser