En egentlig musikstrategi kan betyde, at publikum til sportsbegivenheder lægger flere penge. Det er erfaringen hos Kasper Christensen fra lydvirksomheden Pro-Partner AV Solutions. Ifølge Kasper Christensen er god vigtigere end nogensinde for arrangører, der vil give deres publikum en god oplevelse.
”Undersøgelser viser, at 65 procent går ind for eventens skyld, og de vil underholdes. De vil også have god lydkvalitet og storskærme. Samtidig kan vi se, at hvis der lægges en musikstrategi, så øges salget,” siger Kasper Christensen.
Ved konferencen og messen Sportsfair onsdag og torsdag i denne uge vil han dele sin erfaring med lyd- og billedsidens betydning for vellykkede arrangementer og blandt andet fortælle om lydløsninger på store projekter, hvor der både skal tages hensyn til information og underholdning af publikum samt opfyldes krav til varsling i tilfælde af eksempelvis brand. På det område er kravene ifølge Kasper Christensen blevet strammet tre gange siden 2007.
Kasper Christensen har også hentet en international kapacitet til messecenteret Messe C i Fredericia, hvor Sportsfair bliver afviklet. Det er den britiske lydekspert Roland Hemming, som blandt andet har rådgiver om de 400 lydanlæg, der blev installeret i OL-arenaerne i London i 2012. Roland Hemming har også stået for projekteringen af verdens hidtil største lydanlæg i udstillingscenteret Millennium Dome i London. Desuden er han som medlem af europæiske komiteer med til at fastlægge fremtidige standarder for lydanlæg.
kibe