Det er snart 48 år siden Monberg & Thorsen og Århus Maskinfabrik kunne aflevere den ny klapbro og prinsesse Benedikte kunne klippe snoren og indvie Egernsundbroen mellem Alnor og Egernsund i Sønderjylland.
Så der er ikke noget at sige til, at de fire cylindre, som er nødvendige for, at de to broklapper kan åbne og lukke, nu for første gang i broens levetid skal renoveres. Det er et arbejde, som foregår her i vinter, og som efter planen skal afsluttes i næste måned.