23948sdkhjf

Byggecentre skal øge kendskab til muligheder for energirenovering

Medarbejdere i landets byggecentre skal være bindeled mellem BedreBolig- rådgivere og boligejere og håndværkere
Medarbejderne i landets byggecentre skal være med til at sætte fokus på mulighederne i den særlige BedreBolig-ordning.

Energistyrelsen og Danske Byggecentre har netop indgået en aftale om et BedreBolig-partnerskab. Samtidig har man udviklet et undervisningsprogram, som klæder medarbejderne i byggecentrene endnu bedre på i forhold til energirenovering af boligen.

BedreBolig-partnerskabet skal være med til at sætte fokus på energirenovering og udbygge boligejernes kendskab til BedreBolig, samtidig med at byggecentrenes kompetencer øges og den i forvejen store viden om energirenovering udbygges.

”Der er et rigtig stort og vigtigt potentiale i energirenovering, så vi er enormt glade for at kunne tilbyde vores medlemmer det her partnerskab. Vores medlemmer skal ikke være BedreBolig-rådgivere, men de skal have viden om ordningen og være bindeled mellem boligejerne og rådgiverne - og på den måde bidrage til, at kunderne nemmere kommer i gang med deres renoveringsprojekter”, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, i en pressemeddelelse.

Mulighed for øget kendskab

Hos Energistyrelsen er man også glad for samarbejdet, fordi det er en mulighed for at øge boligejernes kendskab til BedreBolig og fordelene ved energirenovering.

”Byggecentrene er et stort mødested for både gør-det-selv folk og håndværkere, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne har opdateret viden om energiløsninger og kendskab til en central ordning som BedreBolig. Vores håb er, at byggecentrenes interesse i energirenovering vil motivere både håndværkerne og boligejere til at se de mange fordele ved energirenovering”, siger kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen.

For at et byggecenter kan blive BedreBolig-partner, skal mindst en medarbejder i butikken have deltaget i det nye uddannelsesforløb, som Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har udviklet.

tk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126