23948sdkhjf

FILM: Så langt er byggeriet af akutcenter i Viborg nået

Se dronefilm fra årets gang på byggepladsen ved Regionshospitalet i Viborg


Betonbilerne har kørt i fast rutefart til Regionshospitalet Viborgs byggeplads i det forgangne år. Siden foråret har håndværkerne nemlig haft travlt med at støbe fundamentet til det 24.000 kvm store akutcenter, som fra 2018 skal tage imod akutte patienter fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner.

Håndværkerne fra entreprenørfirmaet Aarsleff rykkede for alvor ind på byggepladsen i maj 2015 efter en omfattende jordoprensning og udgravning af byggepladsen. Siden er adskillige kubikmeter beton blevet pøset ud over det sirligt knyttede net af armeringsjern. Største delstøbning skete midt i september, hvor betonbilerne i løbet af en enkelt dag fragtede 1200 kubikmeter beton til byggepladsen.

Aarsleff er nu færdige med fundamentet til det nye akutcenter, som efter nytår vil begynde at rejse sig op i syv etager med hjælp fra NCC’s håndværkere. For at fremtidssikre hospitalet er fundamentet dog bygget stærkt nok til at kunne bære en eventuel senere tilbygning med yderligere etager, hvis det skulle blive aktuelt engang i fremtiden.

I løbet af 2015 er der samtidig blevet etableret parkeringsområde til håndværkernes biler på søsiden af Ll. Sct. Mikkels Gade, ligesom der på samme side er indrettet ny og større skurby. Den nye skurby rummer kontorer, mødelokaler, omklædningsfaciliteter og frokoststue til såvel byggeledelse som de stadigt flere håndværkere.

2015 blev også året, hvor ombygningen af det eksisterende hospital begyndte at tage fart. Eksempelvis har håndværkerne bygget tidligere arkivrum i kælderen under hospitalet om til lyse og tidssvarende omklædningsfaciliteter for 600 af hospitalets medarbejdere. Ombygningen er ikke finansieret af kvalitetsfondsmidlerne, men hænger alligevel sammen med den store om- og udbygning af hospitalet, idet de nu aflagte omklædningsrum skal inddrages til andre formål i den forbindelse.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127