23948sdkhjf

Intelligent alarm skal beskytte Bakkens Korsbæk

Med 235 branddetektorer, der tænker før de larmer, har energistyringsvirksomheden Schneider Electric søgt at sikre Matador-byen på Bakken nord for København
Korsbæk på Bakken har tiltrukket 130.000 betalende gæster i årets sæson i forlystelsesparken. Og det massive publikumspres stiller store krav til effektiv brandforebyggelse og -alarmering til den populære attraktion.

Når Bakken igen åbner 17. marts er der ifølge energistyringsvirksomheden Schneider Electric tænkt på brandsikkerheden overalt i Korsbæk på Bakken, hvor det velkendte Matador-univers er omsat fra tv-kulisser til virkelighed.

Detektorer i hundredevis

Brandsikringen omfatter i alt 235 detektorer, alarmtryk og andre enheder, leveret af Schneider Electric.

Installationerne er bundet sammen i et netværk med en brandalarmeringscentral, der udpeger kritisk røgudviklinger og unormale temperaturstigninger overalt i bygningerne, så brandfolk i sidste ende sparer kostbar tid ved udrykning.

Samtidig er de akustiske brandalarmer suppleret med talevarslingsanlæg, som erfaringsmæssigt forhindrer panik og stress blandt publikum.

”Det betyder, at medarbejdere og brandmyndigheder straks kan yde en indsats, hvis der opstår behov for lokal brandslukning eller hurtig tømning af en restaurant - eller en brandindsats i et køkken eller teknikrum”, siger Mads Seemann, der er indehaver af Trebbien Electric, hovedentreprenør på installationsarbejdet i Matador-byen.

Der er også tænkt på at minimere antallet af generende og kostbare fejlalarmer, vel at mærke uden at give køb på sikkerheden.

Det såkaldte ABA-system er bestykket med i alt 140 intelligente, optiske røgdetektorer og termiske sensorer, som ”tænker før de taler” og kun udløser et alarmsignal, når det er påkrævet.

Kan afsløre latent brand

”Enhver røgudvikling er kritisk i et teknik-rum men ikke nødvendigvis i et køkken, hvor unormale temperaturudsving til gengæld kan indikere en latent brandudvikling, som kræver handling og måske assistance fra brandvæsenet”, siger Haig Kriegbaum, der er projektleder for Korsbæk på Bakken hos Schneider Electric.

Korsbæk på Bakken omfatter velkendte restauranter og butikker fra Matador- serien, og publikum betjenes efter datidens normer.

Energihåndtering i 100 lande
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering.
Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro (187,5 mia. kroner) i ryggen betjener de 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande.
Fokus er, ifølge virksomheden, lagt på at administrere energiforbrug og drift på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125