23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

ROSKILDE: Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune har besluttet at igangsættes et dialog- og samarbejdsforløb med brugere af det centrale havneområde med henblik på at samordne forskellige initiativer og forslag til nye aktiviteter i området og sikre en fælles retning for udviklingen af den centrale havn.

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra flere sider med forskellige initiativer og forslag til nye aktiviteter på den centrale del af havnen omkring vandrehjemmet, Snekken og parkeringsarealet foran Museumsøen – ’Bananen’. Det drejer sig blandt andet om: en udvidelse af vandrehjemmet, ny facade på Snekken, ønsker fra Havneselskabet om etablering af et legeelement til børn tværs over kanalen bag vandrehjemmet samt andre praktiske udfordringer herunder overdækning af opmagasinering på havneforpladsen.

Det skal sikres, at de forskellige initiativer og forslag til nye aktiviteter samordnes og trækker i samme retning. Der skal sættes en fælles retning for udviklingen af den centrale havn som et oplevelsesrigt og velfungerende knudepunkt på Roskilde Havn.

Arbejdet vil forløbe over det kommende halve år. Der forventes fremlagt en sag med konklusioner, anbefalinger og forslag i foråret 2016.

HAVDRUP: Solrød Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for et solenergianlæg ved Havdrup til offentlig høring fra i dag og frem til 12. februar.

Kommunen vil i samarbejde med Solrød Fjernvarme, som ejer Havdrup kraftvarmeværk, etablere et vedvarende solvarmeanlæg i Havdrup, og det giver lokalplanen mulighed for.

REGION MIDTJYLLAND

STRUER: Teknik- og Miljøudvalget i Struer Kommune har godkendt et forslag til lokalplan for et erhvervsområde nord for Vester Gimsingvej og anbefaler byrådet at gøre det samme.

Lokalplanen omfatter et område på cirka 6,3 hektar i udkanten af det eksisterende erhvervsområde - Industri Vest. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra en privat bygherre, der har til hensigt at etablere en nedbrydningsvirksomhed for håndtering af bygge- og anlægsaffald. Aktiviteterne vil blandt andet omfatte affaldssortering, behandling af affald ved neddeling og nedknusning samt oplæg af affald.

Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med virksomhedens ejer.

SKANDERBORG: Tilbage i 2013 opkøbte og nedrev Skanderborg Kommune Restaurant Ejer Bavnehøj i 2013 med henblik på sikring og forskønnelse af miljøet på Ejer Bavnehøj. Siden har kommunen i samarbejde med Realdania og Ejer Bavnehøjs Venner gennemført et forprojekt for en helhedsorienteret udviklingsplan for Ejer Bavnehøj. Der er gennemført en minikonkurrence med tre deltagere, og en enig bedømmelsekomité valgte Breimann og Bruuns konkurrenceforslag som vinder og det forslag, der er bedst egnet til videre bearbejdning og efterfølgende realisering.

Der regnes med anlægsstart til sommer efter afholdt licitation og med aflevering af det færdige anlæg i oktober 2016.

I overensstemmelse med denne tidsplan har Skanderborg Byråd sagt god for, at rådighedsbeløbet på 2,55 mio. kroner fremrykkes fra i 2017 til 2016.

Til gengæld flyttes rådighedsbeløbet på 3,5 mio. kroner til Skanderborg Søtorv den anden vej - fra 2016 til 2017.

REGION NORDJYLLAND

AALESTRUP: Det fusionerede selskab AN-Energi - en fusion mellem Nørager Varmeværk og Aalestrup Varmeværk - har fremsendt en ansøgning om kommunal garanti på 7.938.780 mio. kroner til Rebild Kommune i forbindelse med etablering af transmissionsledning mellem Aalestrup Varmeværk og Nørager varmeværk.

Som en del af fusionen mellem de to varmeværker vil de tidligere kunder i Nør­ager Varmeværk nemlig skulle kobles på Aalestrup varmeværk.

Den samlede anlægssum for hele projektet er på 32.460.790 kroner. Dertil kommer en akkumuleringstank med et anlægsbudget på 5.150.000 kroner.

Aalestrup varmeværk ligger i Vesthimmerlands kommune, og det fusionerede selskab AN-energi vil ligeledes have sin placering der. Størstedelen af virksomhedens aktivitet vedrører Vesthimmerlands kommune. I forhold til kommunens mulighed for at afgive en kommunal garanti til et selskab i en anden kommune, følger det af kommunalfuldmagtsreglerne at kommunen har mulighed for at stille garanti for den del af garantien som vedrører kommunes egne borgere. Eftersom transmisssionsledningen kommer til at gå fra Nørager vurderes dette at være opfyldt. Det kommer til at berøre 450 hustande i Nørager.

Rebild Byråd har meddelt kommunal garanti på 7.938.780 kroner.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141