Rådgivere: Stop tab af viden i byggeriet

Flere forundersøgelser











Højde for usikkerhed















Levetid og god energi



















Fælles ejerskab















Med de muligheder, der i dag ligger for at projektere, styre og overskue en byggeproces, burde det digitale byggeri, såkaldt Building Information Modelling (BIM), være en hjælp for en bred vifte af de medvirkende i et bygge- eller anlægsprojekt. Og det er det da også langt hen ad vejen, ifølge civilingeniør Peter Noyé, ekspertisechef inden for energi- og indeklima, i rådgivervirksomheden Niras. Men der er plads til forbedring. ”Bygherre har som regel en unik relation til lejer og lejers behov i for eksempel kommende erhvervs- og boligbyggerier. Spørgsmålet er, om de projekterende ved nok om den senere drift, som BIM giver gode muligheder for at tilrettelægge. Har de projekterende været nok i ”teknikrummet” til at de kan hindre det videnstab, der ofte sker, når man går fra én fase til den næste”, spørger Peter Noye. Han pointerer, at BIM indeholder mange informationer, men sjældent en prioritering af, hvad der er vigtigt og uvæsentligt. Derfor skal der holdes ekstra styr på de afgørende faseskift i en byggeproces, hvor Niras’ erfaring er, at omhyggelighed her er afgørende. ”Ellers går der viden tabt, fra rådgiver til entreprenør og videre til underentreprenører. Derfor er der brug for, at man opgraderer fokus på den gode kommunikation, og det er i min verden et menneske, og ikke en digital model, der med den fornødne indsigt skal stå for det”, siger Peter Noyé til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Og hans indspark er aktuelt også i bygherrens verden: ”Når man opfører en ny bygning, vil værdien normalt mindst være lig med opførselsprisen. Anderledes er det med renovering. Her kan der være større risiko for, at værdiforøgelsen bliver mindre end den tilførte værdi. Man ved jo ikke altid, hvad han finder, når væggen brydes ned eller gulvet op”, siger arkitekt Graves Simonsen, der er projektchef i Bygherreforeningen. Han er en af forfatterne til rapporten Værdiskabelse i Bygningsrenovering (skrevet sammen med Arkitektforeningen og Center for Industriel Arkitektur, red.) og er varm fortaler for, at man tager højde for usikkerhederne - ikke mindst i form af grundige forundersøgelser - for at forebygge omkostninger, der overstiger værdiforøgelsen. Peter Noyé hos Niras fremhæver behovet for mere gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget. ”Bygherre kan her gøre meget ved for eksempel at lave grundigere forprojekter og arbejde mere med metodebeskrivelse for bygherrer, som Bygherreforeningen advokerer for”, siger Peter Noyé. Og det bliver vigtigere end nogensinde, ifølge Niras-ingeniøren, eftersom mange bygherrer allerede i dag har totaløkonomi, bygningens hele levetid og energiværktøjer som mål. ”Bygherre har som baggrund for sit beslutningsgrundlag en stor viden om bygningens brug og brugere – men meget mindre viden om de tekniske løsninger og deres konsekvenser for den endelige drift. Uden konkret viden om det sidste gætter bygherre i beslutningsgrundlaget inden for en meget bred palette – som ingeniør, arkitekt og entreprenør først få viden om i den efterfølgende projektering”, siger Peter Noyé. Derfor skal rådgivere være gode nok til at spørge, om beslutningsgrundlaget og udbudsmaterialet er godt nok udformet. ”Ellers ender vi i de dyre videnstab, der følger byggeprocessen helt til ibrugtagning”, siger han. Også Jesper Nybo Andersen, der er adm. direktør i Orbicon, er en stor fortaler for et større fælles ejerskab til projekterne: ”Fidusen ved at have et fælles eje er, at man ikke kun tænker på at få superoptimeret sin egen del, men tænker på det bedste for projektet. men det stiller kolossale krav til et partnerskab, hvis det har fælles eje. At man skal have tillid til, at man gør det, der bedst for projektet, uanset om det koster noget af min egen omsætning. Og det går fint, når vi alle har masser at lave, men når krybben er tom, begynder man at skubbe rundt på aberne”, siger Jesper Nybo Andersen til Licitationen. Han fremhæver, at vejen frem må være at skifte bod ud med incitamenter. ”I stedet for at lave et aftalegrundlag, der fokuserer på straf og hvordan man kan slå hinanden oven i hovedet, bør alle projekter have et incitament til at få tid, pris og samarbejde til at glide. Jeg tror det er mere kreativitetsfremmende at man går efter en fælles gulerod. I stedet for frygt for pisken. Ellers er de eneste, der i så fald tjener på det, advokaterne”, siger Orbicon-direktøren.