Arbejd med instruktion, tilsyn og arbejdskultur
Malermestre er gode til at tænke på arbejdsmiljøet, men de overser sikkerhedskulturen. Medarbejderne skal instrueres grundigt, ledelsen skal føre tilsyn, og det skal være naturligt at reagere, når kollegerne ikke får tænkt sig om, siger arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljøhuset Peter Guldager.
Selvom malermestre er gode til at fokusere på arbejdsmiljøet og undgå arbejdsulykker, så kunne mange malermestre godt arbejde mere med at få fejl, nærved-hændelser og adfærd til at blive en større del af sikkerhedskulturen på arbejdspladsen. Det siger arbejdsmiljøkonsulent Peter Guldager fra Arbejdsmiljøhuset, der hjælper mange malervirksomheden med at få mere styr på arbejdsmiljøet.
- Skal jeg pege på, hvad mange malermestre typisk undervurderer i arbejdet med sikkerhedskulturen, så er det med at få mere struktur og fokus på instruktionerne til medarbejderne. Vigtig er også at ledelsen holder tilsyn med ansatte, for at sikre, at de gør det, de får besked på. For det tredje at arbejde mere med kulturen på arbejdspladsen, så medarbejderne også bliver bedre til at passe på hinanden, siger han.
Læs artiklen Arbejd med instruktion, tilsyn og arbejdskulturen