23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lokal virksomhed anlægger genbrugsplads i Hobro

Den nuværende genbrugsplads i Hobro er blevet for lille, og derfor skal der anlægges en ny. Til at stå for anlægsarbejderne er Kaj Jensen A/S blevet udvalgt

Hovedentreprenøren på anlægsarbejdet på den nye genbrugsplads ved Humlemarken nord for Hobro er fundet.

Det er den lokale virksomhed, Karl Jensen A/S, der skal stå for arbejderne.

Virksomheden afgav det billigste tilbud foran fire andre aktører og er gået i gang med at anlægge den cirka 30.000 kvm store plads, som skal erstatte den gamle på Kløvermarksvej, som er blevet for lille.

Første spadestik fandt sted i sidste uge, og arbejderne vil pågå indtil midten af foråret, hvor genbrugspladsen skal være klar til at modtage affald fra brugerne.

Karl Jensen A/S har også anlagt Mariagerfjord Kommunes genbrugsplads i Arden tilbage i 2012, og har derfor erfaring at trække på, påpeger direktør i virksomheden, Flemming Madsen.

”Det er en vigtig opgave for os. Den gør, at vi har ro på med hensyn til bemanding og omsætning”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad og fortæller, at der typisk vil være 10-15 mand beskæftiget med pladsen.

Når der er flest, vil man nå op omkring de 25, lyder det fra direktøren, der oplyser, at anlægsentreprisen har en værdi af omkring 18,5 mio. kroner inklusiv moms.

Bygningsentreprenør er fundet

I tilknytning til pladsen etableres en bygning, der anvendes til en mandskabsbygning, genbrugsbutik og værksted.

Byggeriet er ikke en del af Karl Jensens A/S’ entreprise.

Virksomheden bød på opgaven, men blev nummer to på pris, fortæller Flemming Madsen.

Det er i stedet Hadsund-virksomheden Bjarne Brath A/S, der skal stå for den del, oplyser Kurt Andersen, projektleder i Cowi, der er udpeget som rådgiver på sagen og fortæller, at man er undervejs med kontrakten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.147|instance-web01