Aarhus byråd har besluttet at bruge omkring to mio. kroner på at kortlægge omfanget af PCB i kommunens bygninger.
Kommunen ejer samlet 1,9 mio. kvm etageareal - heraf er 273.000 kvm opført fra 1950 til 1977, som udgør perioden, hvor der blev anvendt PCB-holdige materialer i byggeindustrien. Det gælder eksempelvis i fugemasse, gulvbelægning og maling samt i kondensatorer i lysrørarmaturer.
Når det gælder kortlægningen, så udvælges først de bygninger, der vurderes at være i risikogruppen, dernæst kommer visuel inspektion på banen.
Der udarbejdes en risikoprofil for hver enkelt bygning, og efterfølgende gennemføres ”orienterende målinger” i de bygninger, som kategoriseres som værende i middel og høj risiko for PCB i indeklimaet.
Ud fra måleresultaterne vurderes behovet for yderligere initiativer. Det kan ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde kan vise sig nødvendigt at gennemføre en egentlig sanering, lyder det i indstillingen fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø.
Nødvendig kortlægning”En kortlægning af PCB i de kommunale bygninger er nødvendig for, at vi kan sikre, at de borgere og ansatte, der færdes i bygningerne, ikke bliver udsat for sundhedsfare”, skriver Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad om beslutningen.
Kortlægningsarbejdet planlægges, så samtlige bygninger under mistanke om PCB vil være kortlagt senest i 2017, lyder det.
PCB er svært nedbrydeligt, spreder sig let til omkringliggende materialer og afgasser til omgivelserne. I bygningsmæssig sammenhæng optræder PCB både udvendigt og indvendigt.
I Danmark blev PCB forbudt som tilsætning til byggematerialer i 1977, og siden 1986 har al anvendelse af PCB været bandlyst.
BREAKING