Produktiviteten i byggeriet - er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?
Et et af de steder byggebranchen kan hente gevinster er, hvis samarbejdet omkring byggeriet forbedres
2
Billeder
Men uanset hvor den danske bygge- og anlægsbranche og byggematerialeindustrien befinder sig niveaumæssigt i den internationale konkurrence, kan man i hvert fald glæde sig over, at det går fremad på flere parametre, skriver Jette Snoer.
Og i Danmarks Statistik arbejdes der fortsat på sagen. Måleproblemer er naturligvis ikke ensbetydende med, at der ikke er en udfordring med byggeriets produktivitet – men det betyder, at man bør være varsom med meget bombastiske konklusioner.
DI Byg inviterer i dag til en spændende årsdag med fokus på byggebranchen under forandring. I oplægget til årsdagen konkluderes det, at byggeri i Danmark er blandt det dyreste i Europa, og at det kun er Norge, Sverige og Tyskland, der er dyrere end Danmark.
Med tanke på de nævnte måleproblemer - som Danmark næppe er alene om - skal man være varsom med at rangordne de forskellige landes byggebrancher. Og i forsøg på internationale sammenligninger af byggepriser, har det historisk ofte været pærer og bananer der sammenlignes, hvor der fx ikke tages fuldt højde for kvalitetsforskelle på byggematerialer, korrektion for grundpriser osv.
Men selv hvis man lægger DI Bygs internationale rangliste til grund, så er det jo faktisk netop Norge, Sverige og Tyskland, vi normalt plejer at sammenligne os med.
Tyskland, Sverige og Norge er vores nabolande og største samhandelspartnere, der tilsammen aftager cirka 35 procent af Danmarks vareeksport.
Så det er da lige før, man kan vende argumentationen på hovedet og konstatere, at det er interessant, at vi tilsyneladende er mest konkurrencedygtig på byggefronten i vores nærområde ved at være billigere end både Norge, Sverige og Tyskland. For det er vel næppe Portugal og Albanien, vi pris-, kvalitets- og lønmæssigt skal konkurrere med?!
Men uanset hvor den danske bygge- og anlægsbranche og byggematerialeindustrien befinder sig niveaumæssigt i den internationale konkurrence, kan man i hvert fald glæde sig over, at det går fremad på flere parametre.
Det gælder for eksempel indtjeningen pr. beskæftiget og præsteret arbejdstid pr. ansat.
Selvfølgelig er der altid plads til forbedringer. Jeg er overbevidst om, at et af de steder byggebranchen kan hente gevinster er, hvis samarbejdet omkring byggeriet forbedres. Det handler for eksempel om at blive bedre til at udnytte materialeproducenterne og -leverandørens specialviden om produkterne. Det handler om, at alle i værdikæden i byggeriet tør åbne op og bruge hinandens viden i gensidig respekt.
Det hjælper i hvert fald ikke noget at hænge et eller flere led ud – eller at pege fingre af de, der måske ikke er nået helt op i gear eller ikke lige har den nyeste teknologi.
Forudsat naturligvis at viljen til forandring og fornyelse er til stede. Og her har vi alle – store som små – en forpligtelse til at bidrage, hvis Danmark fortsat skal være et interessant land at drive virksomhed i – hvad enten det er som materialeproducent, hovedentreprenør eller investor – og hvad enten vi er nationalt eller internationalt forankret.
