23948sdkhjf

Bygherrer får overblik over karteldeltagere

Bygherreforeningen anbefaler erstatningssager, når entreprenører har lavet mestergris
34 storkøbenhavnske, primært professionelle bygherrer, er i et eller andet omfang blev snydt af tilbudsgivere i den store byggekartelsag.

Det fremgår af en oversigt over samtlige 50 licitationer, der har ført til bøde eller tiltale i kartelsagen.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har udarbejdet oversigten, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilke entreprenører der er sigtet for eller allerede har tilstået at have deltaget i ulovlig priskoordinering.

Oversigten henvender sig især til bygherrer i forbindelse med eventuelle overvejelser om civilretligt søgsmål mod de virksomheder, der ulovligt har aftalt priser og dermed kan have kostet dem overpriser. Oversigten offentliggøres nu, fordi Bagmandspolitiets efterforskning er afsluttet, og alle sager på nær en enkelt enten er afgjort med vedtagelse af en bøde eller sendt til retslig afgørelse.

Bygherreforeningen, der repræsenterer private, almene og offentlige bygherrer, er glade for endelig at få overblik over sagskomplekset.

”Den lange efterforskning har gjort, at den enkelte bygherre ikke altid har vidst, om de uden vidende har været ramt af karteldannelse og eventuelt kunne søge erstatning. Hidtil har det været vanskeligt for bygherrerne at få aktindsigt, men den mulighed åbnes der nu op for, og dermed kan bygherrerne få et bedre grundlag til at overveje, om de vil lave civilt søgsmål for at opnå erstatning” siger Henrik L Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Vejviser til medlemmer

Samtidig med offentliggørelsen af den samlede oversigt over de 50 byggesager, hvor der er fundet ulovlig priskoordinering, udsender Bygherreforeningen en vejviser til sine medlemmer om håndtering af karteller.

I vejledningen gennemgår Bygherreforeningen scenarier både for tilfælde, hvor bygherren selv har været ramt af kartelsag og tilfælde, hvor bygherren ikke har været ramt.

Bygherreforeningen mener, at det vil være relevant at anlægge sag, hvis der har været tale om mestergris, hvor virksomhederne har betalt hinanden vederlag, og hvor virksomheden har accepteret bøde eller er dømt.

Mulighed for self-cleaning

Bygherreforeningen anbefaler, at man som bygherre bør overveje at udelukke de virksomheder, som er skyldige i overtrædelserne.

I den forbindelse kan og bør bygherren give virksomhederne mulighed for at gennemføre self-cleaning og fremlægge dokumentation for det.

”Bygherreforeningen kan i øjeblikket ikke vurdere, hvor mange civile søgsmål kartelsagerne vil munde ud i. I sidste ende er det en vurdering fra den enkelte bygherre af, om det er muligt at løfte en tilstrækkelig bevisbyrde for at kunne få erstatning” siger Henrik L. Bang.

Han vurderer, at det i mange tilfælde vil det være svært at løfte bevisbyrden. Det drejer sig især om tilfælde med lånepriser, hvor tilbudsgiverne viser hinanden deres priser og låner dem af hinanden. Drejer sagen sig om deciderede mestergrise, er det ofte lettere at løfte bevisbyrden.

Enkelte bygherrer har varslet civile søgsmål, hvis man ikke kan nå til en uretslig enighed om erstatning. Der er i enkelte tilfælde indgået aftale om erstatning.

Mange bygherrer, blandt andre Københavns Kommune, stiller krav om self-cleaning.

Læs også: " Mange boligforeninger er snydt ".

Artiklen er en del af temaet Fokus på byggekartel-sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096