På en skala fra kreativ arkitekt til regelret administrator er det Morten Stahlschmidts opgave at ligge i midten.
Han har siden årsskiftet været adm. direktør for arkitektvirksomheden 3XN A/S, og her handler opgaven først og fremmest om at finde balancepunktet i en verden fyldt med modsætninger.
”Vi er målrettet opportunistiske, planlægger markedsindsatsen og følger de spændende opgaver. Fælles for vores projekter er et stort fokus på kundens brand samt skabelsen af velindrettede og effektive arbejdspladser. Vi bruger meget tid på at optimere de bygninger, vi designer, og det sjoveste er jo, når kunderne sætter pris på værdiskabelsen”, siger Morten Stahlschmidt.