23948sdkhjf

Tre arkitektteams dyster fortsat om Nyborg Slot

Blandt seks prækvalificerede i første runde er tre arkitektteams nu gået videre i konkurrencen om udviklingen af Nyborg Slot. Et projekt til godt 280 mio. kroner
I juni 2015 blev der udskrevet en international projektkonkurrence om fornyelse af Nyborg Slot og omgivelserne til et nyt samlet kultur­arvsområde, som også rummer nye formidlings- og udstillingsmuligheder.

Blandt 34 ansøgere blev seks nationale og internationale arkitektteams udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen, der løber i to faser.

Første fase er nu afsluttet og de tre teams, som går videre til anden fase, er nu udpeget.

”De tre teams ud af seks er gået videre, fordi deres forslag er fundet bedst i forhold til deres evne til at opfylde visionen og de ønsker og krav, der er stillet i konkurrenceopgaven”, skriver Claus Roikjer, projektchef i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han oplyser, at forslagene anonymt og i uprioriteret rækkefølge er blevet bedømt ud fra deres samlede evne til blandt andet at styrke og genfortælle den historiske og unikke sammenhæng mellem slot og by, tilføje nyt byggeri og nye elementer, som kan nyfortolke og markere den oprindelige borgstruktur i en samlet helhed med det bestående og etablere sammenhængende faciliteter, som understøtter en totaloplevelse for de besøgende i kulturarvsområdet.

Forhandling på vej

Anden fase i projektkonkurrencen påbegyndes i løbet af november, hvor forslagene skal konkretiseres og bearbejdes gennem forhandling.

Til de individuelle forhandlingsmøder vil der blive fremsat individuelle krav og ønsker til det materiale, der skal afleveres fra hvert enkelt team, oplyser Claus Roikjer.

Blandt de tre teams bliver der fundet en vinder i marts 2016, og i den forbindelse vil der blive offentliggjort en dommerbetænkning for samtlige seks forslag, lyder det.

Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme samt A.P. Møller Fonden og Realdania.

Det samlede budget er på knap 280 mio. kroner, og selve byggeriet forventes at stå færdigt i løbet af 2019.

De tre udvalgte teams
Totalrådgiver BBP Arkitekter AS med følgende underrådgiver: Tony Fretton Architects Ltd, Schønherr A/S, BuroHappold Engineering | Structural Engineering, Via Trafik Rådgivning A/S og Thomas Kampmann, Arkitekt/Ingeniør Center for Bygningsbevaring
Totalrådgiver Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S med følgende underrådgiver: Arkitekt MAA Frank Maali og arkitekt MAA Gemma Lalanda, Bente Lange Arkitekter SLA, Niras A/S og Keld Abrahamsen, Restaureringsingeniør Kvorning Design & Kommunikation
Totalrådgiver Cubo Arkitekter A/S med følgende underrådgiver: JaJa Architects Aps, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S, Schul Landskabsarkitekter APS, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og konsulent Mogens A. Morgen, professor, arkitekt maa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157