Der skal opføres et stort stjerneformet sundhedscenter på cirka 13.340 kvm inklusiv 540 kvm kælder og 430 kvm tagteknikhus på Hostrupsvej ved Gråkjær Arena i Holstebro.
Men interessen for at blive en del af byggeprocessen har ikke været lige stor på alle de 18 udbudte fagentrepriser.
”Det er korrekt, at der på nogle af dem har været meget ringe tilslutning”, siger Morten Jensen, byggefaglig projektleder i Fælles Ejendomscenter under Teknik & Miljø i Holstebro Kommune og henviser blandt andet til storkøkkenentreprisen, smedeentreprisen og tagpapentreprisen.