23948sdkhjf

Ingeniører vægter det sociale

Kortspil er stadig en del af kulturen i Balslev Rådgivende Ingeniører A/S, som siden 1940’erne har samlet sig om kortspillet Pløb i middagspausen
Lige siden Balslev Rådgivende Ingeniører A/S kun havde fire mand ansat tilbage i 1940’erne er spillekort fundet frem i middagspausen, og spillet Pløb har været omdrejningspunktet.

Det var stifter af virksomheden, Mogens Balslev, der selv introducerede spillet, som går ud på, at man skal komme af med alle sine kort ved at snyde sine modstandere.

Tanken med kortspillet er at give medarbejderne en reel pause fra arbejdet, så batterierne er ladet ekstra op, når frokosten er ovre.

Mange tager faglige samtaler med til bordet, men i Balslev tror man på, at en pause midt på dagen kan være med til at øge produktiviteten, fortæller Henrik Rosenberg, konstitueret adm. direktør i Balslev.

Det er frivilligt, om man vil være med, og i dag er der cirka 25 faste spillere, som udover et faglig break også får noget socialt at samles over.

”Man lærer meget om hinanden på den her måde”, siger direktøren og påpeger, at det både er hyggeligt, men at der også er et vist konkurrenceelement inde over.

”Det værste tidspunkt at tabe på er fredag, for så skal man gå og bære på skammen indtil mandag kl. 12”, siger han med et smil på læben og oplyser desuden, at der endda afholdes VM i Pløb i virksomheden. Begivenheden finder sted den første onsdag i november.

Flere sociale arrangementer

Foruden kortspillet vægter virksomheden andre sociale arrangementer som deltagelse i virksomhedsstafetten DHL, og som i mange andre virksomheder rundes året af med en julefrokost, som i Balslev fejres med en juleballe, hvor alle medarbejdernes mere kuriøse fejltrin gennem året i satirisk form bliver hevet frem.

”Mange bliver faktisk lidt skuffet, hvis de ikke bliver nævnt”, siger direktøren, der understreger, at man bruger mange timer på arbejdspladsen, og at det derfor er vigtigt at skabe en social kultur med plads til sjove indslag.

Læs også: " Balslev dropper store sygehusbyggerier ".

Læs også: " Direktør: Målet er at være størst ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109