23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Byg nu den bro

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det politiske system i Danmark har en vis evne til - uforvarende muligvis - at skære dele af Danmark fra i bestemte situationer. Det gælder for eksempel situationen med den nye Storstrømsbro, som nu tilsyneladende udsættes.

Det er den bro, som midlertidigt blev lukket, fordi der var fare for, at den ikke kunne holde til togtrafikken. Nu kører togene ganske vist igen, men hvor længe kan det forsvares, og er det forsvarligt, at Lolland og Falster ikke får en ordentlig forbindelse til resten af landet. Der er ganske vist andre muligheder, men ikke for togene.

En ting er, at man i ly af tyskernes tøven med at gå i gang med Femern på den tyske side, venter med at gå i gang med selve projektet Femern, men når den er gal med nedslidte danske broer, så kræver det en form for handling. Det er jo ikke en forbindelse, man bygger fra dag til anden. Det vil tage et par år eller tre, og hvem ved, hvordan det ser ud i den periode.

Vi er nødt til at være opmærksomme på, at landet skal hænge ordentligt sammen. I et samfund hvor man kræver stor mobilitet, og stiller krav til, at man skal kunne tage et arbejde langt væk fra hjemmet, skal det også være muligt at komme fra A til B.

Vores infrastruktur er på alle måder en god investering, selvom det er for offentlige kroner. Men man kunne også overveje en anden model, nemlig OPP eller en anden konstellation, hvor private penge eller fonde er med til at finansiere broen.

Det er klart, at vi skal tage hensyn til landets økonomiske situation, men der er også andre hensyn - og måske især andre muligheder at overveje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098