Store virksomheder løber med energitilskuddene
Elselskaber bruger egne selskaber til energispareindsats og ekskluderer dermed installatører, entreprenører og rådgivere, lyder kritik
Ordningen ukendt
Incitament for lille
Det er de store virksomheder, der løber med de mange tilskudskroner, som forbrugerne betaler i forbindelse med deres regning for el, gas, olie og varme. Det er konklusionen i en evaluering af den særlige energispareordning, ESO, som trådte i kraft i 2006 efter en aftale mellem Klima- og Energiministeriet og landets energi- og olieselskaber. Det vurderes, at der i år opkræves for omkring halvanden mia. kroner gebyrer til ordningen. 77 procent af tilskuddene fra energiselskaberne til energibesparelse går til virksomheder og primært store virksomheder. Blot 23 procent af tilskudskroner går de almindelige forbrugere til energiforbedring af deres bolig. Forklaringen er, hedder det i evalueringen, der er udarbejdet af Deloitte for Energistyrelsen, at energiselskaberne har størst økonomisk incitament til at formidle tilskud til større virksomheder, fordi der her hurtigt kan opnås energibesparelser. Pengene går imidlertid til ”populære energibesparende teknologier og løsninger, som slutbrugerne allerede er bekendt med og som de i mange tilfælde alligevel ville have anskaffet af egen drift”, hedder det. Af evalueringen fremgår også, at ordningen er ukendt for mange forbrugere og småvirksomheder. Forbrugerne kender simpelthen ikke muligheder for tilskud til energispareprojekter. Et væsentligt problem er også, at ansvaret for energispareindsatsen ligger hos netselskaberne og at de har mulighed for at få energispareindsatsen udført hos koncernforbundne selskaber. Det tilskynder ikke til omkostningseffektivitet. ”Det gælder især reglerne om, at netselskaberne kan overvælte omkostningerne til energispareindsatsen på de kunder, de har forsyningsmonopol på, samtidig med at reglerne giver adgang til at overdrage opgaver under energispareindsatsen til koncernforbundne handelsselskaber, der opererer på kommerciel basis og derfor – ligesom eksterne aktører – har ret til at tjene penge på de opgaver, de løser under energispareindsatsen”, skriver Deloitte i sin evaluering. Det betyder, at installatører, entreprenører og rådgivere afskæres fra et potentielt marked. ”Eksterne aktører i form af installatører, entreprenører og rådgivere og uafhængige ikke-koncernforbundne elhandelsselskaber vurderer desuden for en stor dels vedkommende, at der er konkurrencemæssige barrierer for deres involvering som følge af de koncernforbundne handelsselskabers særlige stilling”, står der i evalueringen. Deloitte kommer med en række forslag til at gøre energispareindsatsen mere omkostningseffektiv og få den udbredt, så også mindre virksomheder og husholdninger i højere grad får glæde af ordningen. Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frode Hvelplund, siger til DR Nyheder, at tiden er løbet fra ordningen, som den har set ud i ni år. ”Incitamentet til at energioptimere er for lille. Det kræver et andet system”, siger han. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erkender, at ordningen skal ses efter, så pengene anvendes så effektivt som muligt.
BREAKING